Ellen White og profetiens gave: Løsningen på Bibelens svar

En dybdegående gennemgang af profetiens åndelige funktion, bibelske prøver og Ellen G. Whites rolle i endetidsbevægelsen

Hvordan leder Gud sin endetidsmenighed og sin endetidsbevægelse i en verden præget af forvirring og teologisk splittelse[00:56]? Dette centrale spørgsmål udforskes i den tiende episode af programmet Unlocking Bible Answers, hvor værten Pastor Dean byder velkommen til Pastor Dwayne Eman, meddirektør og redaktør ved Ellen G. White Estate[01:00]. Sammen dykker de ned i Bibelens lære om profetiens nådegave, hvordan sand profeti adskilles fra falsk, og hvilken rolle Ellen G. White spillede i opbygningen af Syvende Dags Adventistkirken[19:25].

Fra skepsis til personlig forvandling

Pastor Dwayne Eman deler sin egen personlige rejse med Ellen Whites skrifter[02:12]. Han voksede op i et præstehjem, hvor han ofte stiftede bekendtskab med de velkendte "røde bøger", om end det ikke altid var med ubetinget begejstring[02:12]. I sine tidlige ungdomsår beskriver han sig selv som en opfarende storbyfyr, der nemt kom i problemer[02:12].

Da hans forældre besluttede at sende ham væk fra storbyen til kostskolen Pine Forge Academy i hans næstsidste skoleår, gav hans far ham de to bind af værket Mind, Character, and Personality af Ellen White[02:12]. Selvom faderen ellers værnede ømt om sin bogsamling, kom disse bøger i Dwaynes hænder[02:12]. Læsningen af bøgerne – med deres fokus på sindet, følelserne, temperamentet, kosten og bibelstudiets forvandlende kraft – fik en afgørende indvirkning på hans liv og startede en personlig forvandling, som har drevet hans tjeneste lige siden[02:52].

Hvad er profetiens gave ifølge Bibelen?

Profetiens gave er en åndelig nådegave, som skænkes af Helligånden til kirkens opbyggelse[03:25]. Bibelen omtaler de åndelige nådegaver flere steder i det Nye Testamente[04:00]:

• Romerne 12:6–8: Beskriver de forskellige gaver, som gives i forhold til den nåde, Gud har skænket[04:00].
• 1. Korintherbrev 12:4–11: Understreger, at Helligånden fordeler gaverne til hver enkelt, som han vil[04:00].
• Efeserne 4:11–13: Forklarer, at Kristus gav nogle til at være apostle, profeter, evangelister, pastorer og lærere[04:00].

Formålet med disse gaver fremgår tydeligt af Efeserne 4:12–13: De gives for at udruste de hellige til tjenestens arbejde, til opbyggelse af Kristi legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds Søn[04:00]. I en verden med omkring 40.000 forskellige kristne retninger er profetiens gave givet for at skabe teologisk enhed og sikre, at Guds folk kan høre Guds stemme[04:32]. Interessant nok er profetien den eneste nådegave, der nævnes i alle tre centrale bibelske gave-passager, hvilket understreger dens fundamentale placering[04:32].

Forudsigelse eller forkyndelse? Profetiens mange aspekter

Mange forbinder automatisk ordet profeti med det at forudsige fremtiden, men Bibelens fremstilling af den profetiske tjeneste er langt bredere[05:45]. Man skelner primært mellem to typer profeti[05:45]:

• Apokalyptisk profeti: Denne form for profeti fokuserer på fremtidige begivenheder og verdenshistoriens afslutning, således som det ses hos profeter som Daniel, Ezekiel og Johannes i Åbenbaringsbogen[05:45].
• Klassisk profeti: Denne form har til formål at åbenbare Guds vilje, bud og ønsker i en specifik historisk kontekst over for Guds folk[05:45]. Den omfatter undervisning, trøst, vejledning og kald til omvendelse[05:45].

Eksempler på klassiske profeter inkluderer Elia, der trådte frem for kongen, og Johannes Døber, hvis primære kendemærke ikke var forudsigelser, men et kraftfuldt kald til omvendelse og forkyndelse af Guds rige[05:45].

Fire bibelske prøver på en ægte profet

Skriften opfordrer den troende til ikke at tage imod ethvert profetisk budskab uden videre, men at afprøve profeterne grundigt[07:00]. Bibelen opstiller fire klare kriterier for at prøve en profet[07:00]:

1. Overensstemmelse med Skriften: Budskabet skal stemme overens med hele Guds forudgående åbenbaring, "linje på linje, bud på bud"[07:00]. Esajas 8:20 slår fast: "Til åbenbaringen og til vidnesbyrdet! Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er der intet morgenlys for dem."[07:00]
2. Opfyldt profeti: Forudsigelser skal gå i opfyldelse[07:40]. I Jeremias 28:9 hedder det, at når en profets ord går i opfyldelse, ved man, at Herren reelt har sendt vedkommende[07:40].
3. Ophøjelse af Kristus: En ægte profet vil altid ophøje Jesus Kristus og Hans inkarnation[08:05]. 1. Johannesbrev 4:1–3 slår fast, at enhver ånd, der bekender, at Jesus er kommet i kødet, er af Gud[08:05].
4. Åndens frugter i livet: Jesus advarer mod falske profeter i Matthæus 7:15–16 ved at sige: "I skal kende dem på deres frugter."[08:33] En sand profets personlige liv, karakter og motivation skal udstråle ydmyghed, kærlighed og gudsfrygt, frem for pengebegær og egocentrisk magtbegær[08:33].

Hvad adskiller en sand profet fra en falsk profet?

En af de væsentligste forskelle ligger i budskabets kilde[09:31]. Jeremias 14:14 og Ezekiel 13:2 påpeger, at falske profeter profeterer løgn i Herrens navn ud fra deres eget hjertes bedrag og egne ønsker[09:31]. Falske profeter søger typisk at behage masserne, opnå popularitet og sige det, folk gerne vil høre[09:31].

Dette illustreres i beretningen om profeten Mika over for kong Josafat og kong Akab[11:54]. 400 falske profeter forudsagde samstemmende sejr for at behage kongerne[11:54]. Da Mika blev hentet fra fængslet og opfordret til også at komme med et positivt budskab, valgte han trofast at forkynde den ubehagelige sandhed fra Gud[11:54]. Sandheden er ikke altid nem at høre, og trofaste profeter har ofte måtte betale en høj pris for deres urokkelighed[11:54].

Betinget profeti: Når forudsigelser tilsyneladende ikke opfyldes

Hvis en profets forudsigelse ikke indtræffer, gør det dem ikke automatisk til en falsk profet, da mange profetier i Bibelen er betingede[12:27]. Betinget profeti afhænger af menneskers reaktion på Guds budskab[12:27].

Et slående eksempel er historien om Jonas[12:27]. Gud sendte Jonas til Ninive med et klart budskab om byens snarlige ødelæggelse på grund af dens ondskab[12:27]. Da indbyggerne i Ninive imidlertid omvendte sig og gjorde bod, tilgav Gud dem og aflyste straffen[13:29]. Jonas blev utilfreds og klagede i Jonas 4:2 over, at han vidste, at Gud er en nådig, barmhjertig og langmodig Gud, som angrer det onde[13:29]. Som det bekræftes i 2. Petersbrev 3:9, ønsker Gud ikke, at nogen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse[13:29]. Guddommelige advarsler bærer derfor ofte den underforståede betingelse: "hvis I fortsætter i synd"[13:29].

Skelnen mellem centrale åndelige begreber

For at undgå teologisk forvirring er det nødvendigt at skelne mellem fire beslægtede begreber[14:38]:

• Åbenbaring: Processen hvor Gud kommunikerer ny sandhed eller viden direkte til en valgt profet (Amos 3:7)[14:38]. Profeten repræsenterer Gud over for folket[14:38].
• Inspiration: Helligåndens påvirkning, der udruster profeten eller skribenten til præcist at forstå og formidle det modtagne budskab uden fejl (2. Timotheus 3:16, 2. Peter 1:21)[15:09].
• Profeti: Den specifikke funktion eller rolle at overbringe det inspirerede budskab fra Gud til enkeltpersoner eller forsamlinger[15:09]. At påstå "Gud har sagt, at jeg skal sige dette til dig" er at påtage sig en profetisk rolle, som skal behandles med største alvor[15:09].
• Almindelig åndelig vejledning: Den daglige føring og oplysning, som Helligånden giver alle troende for at hjælpe dem med at træffe moralske valg, vokse i karakter og forstå Guds ord[15:09].

Hvem var Ellen G. White og hvad var hendes rolle?

Ellen G. White (1827–1915) var en fremtrædende religiøs leder og medstifter af Syvende Dags Adventistkirken[19:25]. Adventistkirken anerkender hendes tjeneste som en moderne manifestation af profetiens gave i endetiden[19:25].

Hendes virke var præget af en enorm litterær produktion og en stærk teologisk indflydelse[21:00]:

• Smithsonian Institution i Washington D.C. udpegede hende som nr. 9 blandt de mest indflydelsesrige religiøse skikkelser i USA's historie og blandt de 100 mest indflydelsesrige amerikanere overhovedet[21:00].
• Hun er den mest oversatte kvindelige forfatter i verdenshistorien samt den mest oversatte amerikanske forfatter uanset køn[21:00].
• Hun skrev om et omfattende spektrum af emner, herunder åndeligt liv, uddannelse, sundhed, ægteskab, økonomi og sjælesorg, med et urokkeligt fokus på Jesus Kristus[21:00].

På trods af sin omfattende indflydelse gjorde hun aldrig krav på titlen "profet", men foretrak at betragte sig selv som Herrens budbringer[21:59]. Om sin egen rolle udtalte hun:

Så hun ser sig selv som en budbringer[22:08]. Hun blev aldrig valgt til administrative embeder i kirkeorganisationen, men kirkeledelsen tildelte hende et ordineret præstebevis for at sikre hende ubegrænset adgang til at tjene i alle dele af bevægelsen[23:42].

Forholdet mellem Ellen Whites skrifter og Bibelen

Ellen White og Adventistkirken understreger samstemmende, at hendes skrifter ikke udgør en erstatning for eller en tilføjelse til Bibelen[25:09]. Bibelen står alene som den eneste regel for tro og lære[25:09].

I 1871 formulerede Ellen White selv sit arbejde på følgende måde[25:09]:

"Det er fordi I har forsømt at gøre jer fortrolige med Guds inspirerede bog, Bibelen, at han har søgt at nå jer gennem enkle, direkte vidnesbyrd for at henlede jeres opmærksomhed på de inspirationens ord, som I har forsømt at adlyde... De skrevne vidnesbyrd er ikke givet for at bringe nyt lys, men for at indprægte de allerede åbenbarede inspirationssandheder levende på hjertet."[25:09]

Hendes skrifter fungerer således som et "mindre lys", der leder søgende mennesker tilbage til det "større lys" – Bibelen[25:09]. Kilden til hendes autoritet er den samme Helligånd som inspirerede de bibelske skribenter, men hendes skrifters funktion er rettet mod at opmuntre og vejlede Kirken i lyset af Bibelens eksisterende sandheder[25:09].

Hermeneutik og håndtering af kritiske indvendinger

Mange af de indvendinger og spørgsmål, der rejses mod Ellen Whites troværdighed, skyldes manglende kendskab til korrekte tolkningsprincipper (hermeneutik) eller at udsagn tages ud af deres kontekst[27:31].

Gennem et eksempel illustreres dette tydeligt[27:31]: Ellen White skrev på et tidspunkt i stærke vendinger, at der aldrig burde bygges en skole inde i en storby[27:31]. Da kirkeledere senere påpegede, at mange børn i byerne manglede uddannelse og ville gå fortabt uden en lokal skole, forklarede hun, at Guds ideelle vilje er, at børn opvokser tæt på naturen væk fra byens påvirkninger, men at man skal bruge sin sunde fornuft og møde de faktiske omstændigheder, så børnene ikke går tabt[27:31]. Hvor hendes stærkeste udtalelser ofte udtrykker det guddommelige ideal, lader hun omstændighederne moderere den praktiske anvendelse[27:31].

Profetiens gave i endetiden og det videre studium

Bibelen giver intet grundlag for at antage, at profetiens gave skulle ophøre før verdens ende[29:06]. Tekster som Joel 3:1–2 og Apostlenes Gerninger 2:17–18 slår fast, at Helligånden i de sidste dage vil udgydes over alt kød, og at profetiske syner og drømme vil fortsætte helt frem til Herrens store dag[29:06]. Der findes ingen udløbsdato ("sunset clause") på profetiens gave[29:06]. Gud har talt ved alle afgørende vendepunkter i historien – gennem Noa før syndfloden, Moses under udgangen af Egypten, Daniel i Babylon og Johannes Døber ved Kristi første komme – og Han vil heller ikke tie i endetidens sidste og mest udfordrende fase[29:06].

For dem, der ønsker at fordybe sig yderligere i emnet, indeholder fjerde kvartals sabbatsskolelektioner for Syvende Dags Adventistkirken et omfattende studie af netop profetiens gave, udarbejdet af Ellen G. White Estate[30:22]. Hver uges studium afsluttes om fredagen med refleksioner og historier fra Ellen Whites liv og profetiske tjeneste[30:22].