Lær at lære som et geni: Benjamin Franklins 8 principper for viden og mangesidig kundskab

Benjamin Franklin gik aldrig på universitetet og havde ingen formelle lærere[cite: 1]. Han begyndte at arbejde allerede som 10-årig, men nåede alligevel at blive en af historiens mest betydningsfulde videnskabsmænd, opfindere og statsmænd[cite: 1]. Franklin var ikke født som et medfødt geni på linje med Isaac Newton eller Albert Einstein; han var i stedet et selvskabt geni[cite: 1]. Gennem en række strukturerede og konsistente læringsvaner transformerede han sig selv til en sand polyhistor (polymath)[cite: 1].

Man behøver hverken en tårnhøj IQ eller særlige genetiske forudsætninger for at opnå dyb indsigt — ofte handler det blot om at lære hvordan man lærer[cite: 1]. Her er de otte centrale læringsprincipper udledt af Benjamin Franklins liv og metoder[cite: 1]:

1. Rekonstruktion fra hukommelsen (Aktiv genkaldelse og Feynman-teknikken)

For at overvinde problemet med konstant at glemme det, han læste, udviklede den unge Franklin en specifik metode[cite: 1]. Han læste velskrevne essays og koncepter, han beundrede[cite: 1]. Derefter lagde han teksten til side i et par dage, så hans hjerne fik ro til at fordøje indholdet[cite: 1]. Efter et par dage tog han papir og blyant og forsøgte at rekonstruere hele essayet udelukkende ud fra hukommelsen[cite: 1]. Til sidst sammenlignede han sin egen udgave med originalen for at identificere svagheder i sin tankegang og formuleringsevne[cite: 1].

Denne metode virker fænomenalt af to årsager[cite: 1]:

• Spaced Repetition (Opdelt repetition): Ved at lade der gå et par dage udnytter man glemme-kurven[cite: 1]. Når viden genopfriskes lige før den glemmes, forankres den i langtidshukommelsen[cite: 1].
• Feynman-teknikken: Fysikeren Richard Feynman bemærkede, at hvis man ikke kan forklare noget i et enkelt sprog, har man ikke forstået det[cite: 1]. Ved at genskabe teksten med egne ord tvinges man til at undervise sig selv og afdække eventuelle videnshuller[cite: 1]. Lignende metoder er set hos Abraham Lincoln og Malcolm X[cite: 1].

2. Den sokratiske metode og ydmyg udspørgning

Franklin opgav tidligt en aggressiv og påståelig debatform[cite: 1]. Efter at have stiftet bekendtskab med bøger om retorik og Sokrates' pædagogik, tilpassede han den sokratiske metode til sine drøftelser[cite: 1]. I stedet for at modsige folk direkte, stillede han tilsyneladende uskyldige og ydmyge spørgsmål[cite: 1].

Gennem en række af afklarende spørgsmål ledte han samtalepartnere til selv at opdage modsigelser eller huller i deres argumenter[cite: 1]. Denne tilgang forvandler en potentiel konflikt til en fælles opdagelsesrejse, fjerner egoet fra læringsprocessen og gør det muligt at lære af enhver person uanset social status[cite: 1].

3. Pragmatisme og virkelighedsnær eksperimentering

Franklin var en udpræget pragmatiker[cite: 1]. For ham handlede læring ikke blot om teoretisk viden for videns egen skyld, men om practical anvendelse[cite: 1]. Som biografien bemærker, var det for Franklin vigtigere at vide, hvordan naturen reagerede, end at kende de komplekse teoretiske årsager bag[cite: 1].

"Det er af reel nytte at vide, at porcelæn overladt til sig selv i luften vil falde og gå i stykker. operationalisering af hvordan det kan være, at det falder, og hvorfor det går i stykker, er spekulationer."[cite: 1]

Denne praktiske tilgang adskilte ham fra teoretikere som Galileo og Newton[cite: 1]. Franklin testede altid sine teorier mod virkeligheden[cite: 1]. Da han udførte forsøg ved at hælde olie på vand for at dæmpe bølger, bestemte han faktisk den molekylære målestok for oliemolekyler — den første i historien til at gøre det — udelukkende ud fra en praktisk tilgang[cite: 1].

4. Argumentkortlægning og opstilling af Pro/Contra-lister

Når Franklin stod over for vanskelige valg eller komplekse emner, benyttede han sig af argumentkortlægning[cite: 1]. Han delte et ark papir op i to kolonner og brugte dage eller uger på at nedskrive fordele og ulemper[cite: 1].

Ved at tvinge sig selv til at opbygge det stærkest mulige argument for begge sider af en sag, undgik han endimensional tænkning[cite: 1]. Mange store historiske ledere, herunder Abraham Lincoln før udstedelsen af Emancipationsproklamationen, har brugt samme metode[cite: 1]. Det giver et fuldstændigt overblik og gør, at man kan træffe beslutninger som en uvildig dommer[cite: 1].

5. Polymath-tænkning og tværfaglige principper

Franklin bevægede sig igennem karrierer som forfatter, forretningsmand, videnskabsmand og statsmand, men han så ikke disse som adskilte felter[cite: 1]. Han forstod, ligesom Leonardo da Vinci, at alt hænger sammen[cite: 1].

Franklin tog koncepter fra ét domæne og overførte dem til et andet[cite: 1]:

• Han påførte videnskabelige, analytiske metoder på sin egen personlige udvikling ved at opstille 13 konkrete dyder[cite: 1].
• Han anvendte sin forretningsmæssige og pragmatiske tilgang på sine videnskabelige opdagelser, hvilket førte til praktiske opfindelser som lynaflederen[cite: 1].

En sand polyhistor leder efter underliggende principper i stedet for blot isolerede fakta — principper som eksponentiel vækst eller årsagssammenhænge, der kan påføres ethvert fagområde[cite: 1].

6. "Slibning af klingen" i fællesskaber (Junto-klubben)

I 1727 grundlagde Franklin en klub for håndværkere og fagfolk i Philadelphia kaldet The Junto (eller "Læderforklæde-klubben")[cite: 1]. Hver uge mødtes medlemmerne for at drøfte filosofi, politik, videnskab og samfundsforbedringer[cite: 1].

Junto-klubben havde én grundlæggende regel: Diskussioner skulle føres uden trang til konflikt eller ønske om sejr[cite: 1]. Ligesom jern sliber jern, sliber idéfællesskaber tanker og gør teoretiske ideer anvendelige i praksis[cite: 1].

7. Ustandsellig og dedikeret læsning

Gennem hele sit liv var Franklin en ustandsellig læser[cite: 1]. Da han var ung lærling i sin brors trykkeri og ikke havde råd til bøger, lånte han bind fra boghandleres lærlinge om aftenen[cite: 1]. Han sad ofte op det meste af natten for at læse bogen igennem, så den kunne afleveres ren og pæn næste morgen, inden nogen opdagede det[cite: 1].

Læsning var for Franklin en genvej til intellektuel vækst, der løftede hans samtaleevner og gav ham adgang til ledende samfundslag[cite: 1]. Læsning træner hjernen til fordybelse og fokus i en verden fyldt med distraktioner[cite: 1].

8. Følg din nysgerrighed og udvis en legende tilgang

De største gennembrud skabes ofte af folk, der elsker det, de laver[cite: 1]. Franklin var drevet af en dyb og legende nysgerrighed over for verden[cite: 1]. Hans forsøg med elektricitet var præget af en spøgefuld tilgang[cite: 1]:

• Han skabte en strømførende metal-edderkop, der hoppede rundt[cite: 1].
• Han strømførte jernhegnet om sit hus for at skabe gnister til forundring for besøgende[cite: 1].
• Han riggede et billede af kong George II til, så enhver, der rørte kronen, fik et chok[cite: 1].

Som erhvervsmanden Van Doren bemærkede: "Han fandt elektricitet som en nysgerrighed og efterlod det som en videnskab."[cite: 1] Ved at følge sin ægte nysgerrighed og lade læringen være en fornøjelse, opnåede han ekstraordinære resultater[cite: 1].