Kapitel 1: Manden bag bevægelsen – Charles Taze Russell

Manden, som Jehovas Vidner mener blev udvalgt af Gud til at genoprette den sande tro, kunne ikke læse Bibelen på dens originalsprog[cite: 1]. Under ed i en retssag rrakte en advokat ham det græske Nye Testamente og bad ham om at læse det; Russell kunne ikke engang navngive bogstaverne[cite: 1]. Dette er afgørende, fordi han i årevis havde undervist sine tilhængere, som om han besad særlig indsigt i Bibelens grundsprog – en påstand, der ikke overlevede en simpel test[cite: 1].

Russell solgte desuden såkaldt "mirakelhvede" til sine følgere under påstand om, at den ville gro bedre end noget andet hvede på jorden[cite: 1]. Da sagen endte i en bagvaskelsessag, testede statslige eksperter kornet og konkluderede, at det i virkeligheden var dårligere end almindeligt hvede[cite: 1]. Hans ægteskab endte ligeledes i en offentlig skandale, hvor hans egen hustru under ed betegnede ham som grusom[cite: 1]. Under samme retssag kom det frem, at han havde haft et upassende tæt forhold til en 19-årig pige, som parret tidligere havde taget til sig og opfostret som deres egen[cite: 1].

Charles Taze Russell var en dybt kontroversiel og tvivlsom person[cite: 1]. Men det centrale spørgsmål handler ikke blot om hans personlige opførsel, men om selve fundamentet for Jehovas Vidner[cite: 1]: Var 1879 en genoprettelse af den tro, Jesus stiftede, eller var det en helt ny begyndelse[cite: 1]?

Kapitel 2: Vagttårnets oprindelseshistorie

Jehovas Vidner forklarer deres egen historie således: Jesus stiftede den sande tro i det første århundrede, og apostlene førte den videre[cite: 1]. Men da apostlene døde, trængte korruption og falske lærere ind i kirken, hvormed sandheden blev begravet i mere end 1700 år[cite: 1].

I 1879 udgav Charles Taze Russell magasinet Zion's Watchtower[cite: 1]. Ifølge Vagttårnsorganisationen var dette øjeblikket, hvor sandheden endelig vendte tilbage[cite: 1]. Magasinet voksede til en bevægelse, bevægelsen blev til Vagttårnsorganisationen, og organisationen blev til Jehovas Vidner[cite: 1].

I deres officielle historiebog betegner de perioden efter apostlene som det store affald, hvor kristendommen blev korrumperet inde fra[cite: 1]. På jw.org beskrives det, at falske "ukrudtskristne" i århundreder var langt flere end de loyale "hvedekristne"[cite: 1].

Ifølge Vagttårnets egne publikationer var alt mellem apostlenes død og Russells magasin overrendt af uægte kristendom[cite: 1]. Hver eneste kirke, tradition og troende i 1700 år var korrupt, indtil én mand med et magasin rettede op på historien[cite: 1]. Før Russell blev bibellærer, arbejdede han i sin faders herretøjsekviperingsforretning i Pittsburgh[cite: 1]. Han havde ingen teologisk uddannelse, var ikke ordineret og var uden teologisk ansvarlighed over for nogen end sig selv[cite: 1].

Kapitel 3: Genoprettelse over for ny begyndelse

Spørgsmålet lyder: Var 1879 en genoprettelse af noget, Jesus stiftede, eller var det begyndelsen på noget, Russell opfandt[cite: 1]?

• Genoprettelse: Hvis Vagttårnet er en genoprettelse, bærer det autoriteten fra den oprindelige tro, Jesus grundlagde[cite: 1].
• Ny begyndelse: Hvis det er en ny begyndelse, er det blot en ny organisation skabt af én mand i 1800-tallet[cite: 1].

Disse två svar kan ikke begge være sande samtidig[cite: 1].

Kapitel 4: Jesu løfte – Dødsrigets porte

I Matthæusevangeliet 16,18 udtaler Jesus direkte til sine disciple: "Jeg vil rendered/bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den."[cite: 1]

Det græske ord for kirke her er ekklesia, som betyder forsamlingen eller gruppen af troende samlet i hans navn[cite: 1]. Udtrykket "dødsrigets porte" er oversat fra det koine-græske pylai hadou, som ordret betyder Hades' porte – altså dødens rige[cite: 1].

Jesus lover ikke blot, at kirken undgår problemer; han giver et stærkt og ubrydeligt løfte om, at selve døden ikke vil overvinde forsamlingen[cite: 1]. Kirken vil ikke forsvinde, uddø eller gå i dvale i 1700 år[cite: 1]. Kirken vil overleve og bestå[cite: 1].

Kapitel 5: Vagttårnets logiske konflikt

Vagttårnets fortælling kræver, at kirken var reelt død og fraværende i 17 århundreder indtil 1879[cite: 1]. Men man kan ikke logisk set holde fast i begge påstande samtidigt[cite: 1]:

Kapitel 6: Gendrivelse af lignelsen om hveden og ukrudtet

Når Jehovas Vidner konfronteres med dette, henviser de typisk til to skriftsteder: Lignelsen om hveden og ukrudtet i Matthæus 13,24-30 og Paulus' advarsel om affald i 2. Thessalonikerbrev 2,3[cite: 1].

Det er helt sandt, at både Jesus og Paulus advarede mod, at korrupt adfærd og vranglære ville trække ind i kirken[cite: 1]. Men der er en fundamental forskel på, at korrupt adfærd opstår i kirken, og at kirken fuldstændigt forsvinder fra jordens overflade[cite: 1].

Det græske ord Paulus bruger i 2. Thessalonikerbrev 2,3 er apostasia[cite: 1]. Det betyder et frafald eller at glide væk – det beskriver enkeltpersoner, der forlader troen, men ikke at institutionen kollapser eller ophører med at eksistere[cite: 1].

Kapitel 7: Fejlfortolkning af Matthæus 13

I Matthæus 13 beskriver Jesus en mark, hvor hvede og ukrudt vokser side om side[cite: 1]. Jesus siger udtrykkeligt: "Lad begge dele gro side om side indtil høsten."[cite: 1] Ved tidsalderens ende vil han sende sine engle til at skille dem ad[cite: 1].

Læg mærke til, hvad Jesus aldrig siger: Han siger aldrig, at hveden forsvinder, eller at marken ligger mørk hen i 1700 år[cite: 1]. Hveden og ukrudtet groede sammen hele vejen igennem[cite: 1]. Lignelsen støtter ikke Vagttårnets påstand; den modbeviser den direkte[cite: 1].

Kapitel 8: Problemet med en 'forsvundet' kirke

Hvis 1879 var en genoprettelse, må Vagttårnet kunne besvare et simpelt spørgsmål: Hvad var det præcist, de genoprettede, og hvor blev det af[cite: 1]? Bibelen taler aldrig om en kirke, der blev udryddet eller forsvandt helt fra historien[cite: 1].

Kapitel 9: Jaroslav Pelikan og kirkehistorien

Jaroslav Pelikan var en af det 20. århundredes mest respekterede kirkehistorikere[cite: 1]. Han skrev for historikere og dokumenterede kristendommens historie i værket The Christian Tradition på fem bind[cite: 1].

Pelikan dokumenterede, at skønt kristendommen har gennemlevet splittelser, kampe og fejltrin, forsvandt kirken aldrig[cite: 1]. Der var altid en uafbrudt kilde til kristen tro og praksis gennem 17 århundreder[cite: 1]. Man kan ikke genoprette noget, der aldrig var gået tabt[cite: 1]. Enten overlevede hveden som lovet af Jesus, og så genoprettede Russell intet; eller også uddøde troen fuldstændigt, hvilket strider mod både Bibelen og historiske kilder[cite: 1].

Kapitel 10: Argumentet om det usynlige levn

Jehovas Vidner vil hertil ofte svare, at den sande tro overlevede gennem en lille, usynlig gruppe af "salvede" hvedekristne[cite: 1]. Dette argument bryder sammen på tre punkter[cite: 1]:

1. De kan ikke identificeres: I deres egen bog Jehovas rene tilbedelse – endelig genoprettet! indrømmer organisatoren, at det var umuligt at skelne hvede fra ukrudt i den periode[cite: 1]. En kirke, ingen kan udpege, er ikke en overlevende kirke[cite: 1].
2. Teologisk brud: De forkaster næsten alle centrale teologiske lærdomme fra disse 1700 år (herunder treenigheden, den udødelige sjæl og helvede)[cite: 1]. Man kan ikke hævde, at troen overlevede, hvis man samtidig afviser alt, hvad de troende bekendte sig til[cite: 1].
3. Bibelens overlevering: Selve teksten blev bevaret af netop de kristne, de kalder frafaldne[cite: 1].

Kapitel 11: Bevarelsen af Bibelen

Bibelen blev afskrevet og videregivet i 1700 år af den historiske kirke[cite: 1]. Mange antikke værker gik tabt: Af Sofokles' over 120 skuespil har kun 7 overlevet[cite: 1]. Af den romerske historiker Livius' 142 bøger har vi omkring 35[cite: 1].

Til sammenligning overlever Det Nye Testamente i mere end 5.800 græske manuskripter og over 24.000 manuskripter på tværs af sprog[cite: 1]. Teksterne overlevede, fordi et levende, troende fællesskab i hver eneste generation håndafskrev dem[cite: 1].

Kapitel 12: Korrumperet tekst vs. bevaret sandhed

Hvis Jehovas Vidner indvender, at teksten blev korrumperet undervejs, beviser den indvending blot pointen: Man kan ikke påstå, at en tekst er blevet ændret, medmindre den reelt er blevet bevaret, så den kan kontrolleres[cite: 1]. Jesus promisede en synlig og levende kirke – ikke et usynligt spøgelse uden spor i historien[cite: 1].

Kapitel 13: 1879 – En ny organisation blev født

Året 1879 var ikke en genoprettelse; det var en ny begyndelse[cite: 1]. Påstanden om, at Jesus Kristus er grundlæggeren af Jehovas Vidner, passer ganske enkelt ikke[cite: 1].

Det var en ny organisation stiftet af en mand i Pittsburgh uden teologisk uddannelse, som ikke stod til ansvar over for nogen[cite: 1]. Bevægelsens autoritet kan ikke føres tilbage til apostlene, men opstod med Russell selv i 1879[cite: 1].

Kapitel 14: Hvordan man taler med Jehovas Vidner

Når du taler med et Jehovas Vidne om dette emne, så lyt respektfuldt og lad dem tale ud[cite: 1]. Når de forklarer, at kirken forsvandt i 1700 år, kan du stille dette enkle spørgsmål[cite: 1]:

"Hvis den sande tro aldrig forsvandt, hvad var 1879 så?"[cite: 1]

Russell tog titlen "pastor" uden teologisk baggrund og hævdede guddommelig autoritet[cite: 1]. Det samme mønster ses i dag hos Det Styrende Råd i Vagttårnsorganisationen – menneskeligt lederskab, der hævder guddommelig autoritet uden bibelsk dækning[cite: 1].

Kapitel 15: Opsummering og konklusion

Jesus lovede, at dødsrigets porte ikke skulle få magt over hans kirke[cite: 1]. Det betyder, at døden selv ikke ville udslette forsamlingen[cite: 1]. Enten mente Jesus sit løfte, eller også gjorde han ikke[cite: 1]. Hvis han mente det, var kirken aldrig død eller begravet i 1700 år[cite: 1].

Og hvis kirken aldrig forsvandt, var 1879 ikke en genoprettelse[cite: 1]. Det var en ny opfindelse skabt af én uuddannet mand i Pennsylvania i 1800-tallet[cite: 1]. Sandheden kræver et valg mellem to påstande: Var det en genoprettelse, eller var det en ny begyndelse[cite: 1]?

English Transcript References