Enhver har i dag en holdning til Big Tech, men de færreste forstår i dybden, hvordan disse tech-imperier opstod, eller hvilken ideologi der ligger under overfladen. Hvordan endte en håndfuld mænd i garager i Californien med at styre verden? Hvad tror skikkelser som Bill Gates, Sam Altman og Peter Thiel reelt på, og hvordan hænger militærkontrakter, mikrochips og kapløbet om kunstig intelligens sammen?[cite: 1]

1. Hestene, Palo Alto og Stanford Universitys oprindelse

Historien om Silicon Valley starter længe før mikrochippen – den starter med væddeløbsheste i 1876 [02:11][cite: 1]. Det var året, hvor forretningsmanden Leland Stanford købte en landejendom på 650 acres i Santa Clara County og omdøbte området til Palo Alto efter et nærliggende sekvojatræ[cite: 1]. Stanford var besat af travløb og opdræt af heste[cite: 1]. Hans mesterhest Arion blev solgt for 125.000 dollars – svarende til omkring 2 millioner dollars i nutidspenge [02:11][cite: 1].

Stanford tilskrev sin succes sit såkaldte "Palo Alto-system" [04:04][cite: 1]. I stedet for at vente år på, at hestene modnedes, betragtede han hestene som biologiske maskiner og identificerede hurtige føl i en meget tidlig alder for derefter at poste enorme ressourcer i at træne de mest lovende[cite: 1]. Denne datadrevne, effektivitetsfokuserede tilgang til såkaldt "equine engineering" etablerede en præstationslogik i regionen: Spot potentiale tidligt, og sats alt på det [04:04][cite: 1]. Dette blev senere selve grundprincippet i venturekapital[cite: 1].

Da Stanfords eneste søn, Leland Stanford Jr., døde af tyfus i 1884, besluttede Stanford og hans hustru at dedikere deres formue til at grundlægge et universitet i sønnens navn [04:45][cite: 1]. Stanford University blev indviet i 1885[cite: 1]. Universitetet udklækkede senere en stribe af tech-verdenens nøglefigurer: Bill Hewlett og David Packard (HP), Sergey Brin og Larry Page (Google), Sam Altman (OpenAI), Elizabeth Holmes (Theranos), Evan Spiegel (Snapchat), Peter Thiel (PayPal, Palantir) og Elon Musk (som droppede ud efter to dage) [04:45][cite: 1].

2. Den første venturekapitalist: Den amerikanske stat og militæret

Selvom fortællingen om Silicon Valley ofte handler om frie markedskræfter, var den største og tidligste investor det amerikanske militær[cite: 1]. Silicon Valleys første egentlige startup var Federal Telegraph Company (FTC), grundlagt i 1909 af Stanford-kandidaten Cyril Elwell [06:38][cite: 1]. Elwell opfandt en trådløs sender, som gjorde det muligt at sende radiosignaler gennem luften uden kabler[cite: 1].

Den amerikanske flåde fik øjnene op for opfindelsen, da man hidtil ikke havde haft mulighed for at kommunikere trådløst med skibe til søs eller fly[cite: 1]. Flåden lagde straks en ordre, hvilket forvandlede den landlige universitetsby Palo Alto til et regionalt centrum for radioindustrien [06:38][cite: 1]. Militære midler var således til stede fra den allerførste dag[cite: 1].

I 1910 opfandt Lee de Forest – ansat hos FTC – trioden ved at tilføje et styregitter i et elektronrør (dioden) [09:14][cite: 1]. Trioden fungerede som en kontakt og forstærker, der gjorde langdistance-telefoni, radio, tv, mikrobolger og de tidligste computere (såsom britiske Colossus og amerikanske ENIAC) mulige [09:14][cite: 1]. Kontakten i trioden var det direkte konceptuelle forstadium til transistoren[cite: 1].

3. Stanford, IQ-testen og eugenik

Teknologi var ikke det eneste, der blev udviklet på Stanford[cite: 1]. I 1916 udviklede psykologiprofessor Lewis Terman "Stanford-Binet IQ-testen" [11:02][cite: 1]. Terman mente, at menneskelig intelligens var en enkelt, uforanderlig genetisk egenskab, som kunne måles i et enkelt tal[cite: 1]. Målet var at anvende samme sorteringslogik på børn, som Leland Stanford havde anvendt på sine heste: at identificere gudsbenådede genier tidligt og sortere resten fra [11:02][cite: 1].

Militæret blev hurtigt en af de største aftagere[cite: 1]. Under 1. verdenskrig blev 2 millioner rekrutter IQ-testet for at adskille officersemner (A-niveau) fra dem, der blev sendt direkte til skyttegravene (C-niveau) [11:02][cite: 1]. Testsystemet blev derefter indført i det amerikanske skolesystem til opdeling af elever[cite: 1]. Testene var imidlertid præget af stærke kulturelle og klassemæssige skævheder, da de ofte testede vestlig hvid middelklasse-viden [11:02][cite: 1].

Denne tankegang gled direkte over i eugenik (arvehygiejne) [15:02][cite: 1]. Stanfords første præsident, David Starr Jordan, betragtede universitetet som en "menneskelig kapital-fabrik" og var en ledende eugeniker [15:02][cite: 1]. Stanford-Binet-testen blev brugt til at argumentere for, at minoriteter var genetisk underlegne, og lå til grund for tvangsterilisationen af anslået 60.000–70.000 mennesker i USA – primært marginaliserede kvinder og minoriteter [15:02][cite: 1]. Dette stoppede først, da Nazityskland under 2. verdenskrig åbenlyst refererede til de amerikanske eugenik-love som inspiration for deres egne programmer [15:02][cite: 1]. Logikken om at sortere mennesker ud fra endimensionelle tests overlevede dog og blev en grundsten i Silicon Valleys ansættelseskultur[cite: 1].

4. Militær Keynesianisme og William Shockley

Under 2. verdenskrig stødte konventionelle elektronrør på en fysisk grænse ved høje frekvenser[cite: 1]. I 1937 udviklede Varian-brødrene og Stanford-professor William Hansen "Klystron-røret", som genererede de nødvendige højfrekvente bølger til radarsystemer [18:08][cite: 1]. Det gav de allierede en afgørende fordel, og Pentagon pøsede massive midler ind i Stanford [18:08][cite: 1].

Efter krigen førte dette til strategien om militær Keynesianisme [19:19][cite: 1]. Hvor traditionel Keynesianisme indebærer statslige investeringer i civil infrastruktur (skoler, hospitaler, veje), indebærer militær Keynesianisme, at staten bruger enorme militærbudgettier som den primære drivkraft for økonomisk vækst og teknologisk innovation [19:19][cite: 1]. USA trådte direkte ind i den kolde krig, og Stanford omstrukturerede sig til et "Kold Krig-universitet" for at opsuge føderale forsvarsmidler [19:19][cite: 1].

Manden, der bragte silicium til Silicon Valley, var fysikeren William Shockley [24:51][cite: 1]. Elektronrør var skrøbelige, store, varmeudviklende og upålidelige (Sparrow 3-missilerne under Vietnamkrigen svigtede f.eks. 90 % af gangene grundet lodninger i elektronrørene) [24:51][cite: 1]. Hos Bell Labs arbejdede Shockley på en faststof-løsning[cite: 1]. I 1947 byggede hans kolleger John Bardeen og Walter Bratton den første fungerende transistor (af germanium) [24:51][cite: 1]. Shockley videreudviklede opfindelsen til "junction-transistoren", og trioen modtog Nobelprisen i fysik i 1956 [24:51][cite: 1].

Transistoren erstattede elektronrøret og gjorde det muligt at styre strøm på mikroskopisk niveau[cite: 1]. Dette udløste Moores lov (formuleret af Gordon Moore), som observerede, at antallet af transistorer på en chip fordobles cirka hvert til hvert andet år, hvilket fik regnekraften til at eksplodere, mens priserne faldt drastisk [28:06][cite: 1]. Transistorens tænd/sluk-funktion udgør selve det fysiske grundlag for binær logik (1 og 0)[cite: 1].

5. "The Treacherous Eight" og opfindelsen af chippen

William Shockley var imidlertid en katastrofal leder, paranoid og overbevist hvid supremacist, som afkrævede sine ansatte IQ-tests og løgnededetektortests [33:29][cite: 1]. I 1957 fik otte af hans topforskere – kaldet "The Treacherous Eight" (heriblandt Gordon Moore og Robert Noyce) – nok og opsagde deres stillinger [33:29][cite: 1]. Fordi Californiens lovgivning forbød konkurrenceklausuler, kunne de frit starte deres egen virksomhed: Fairchild Semiconductor [33:29][cite: 1].

De skaffede 1,38 millioner dollars fra investoren Sherman Fairchild – hvilket blev skabelonen for moderne venturekapital og medarbejderaktier [35:46][cite: 1]. Inden for få måneder fik de kontrakter med militæret, og i 1958 stammer 80 % af Fairchilds omsætning fra offentlige militærkontrakter [35:46][cite: 1].

Mellem 1958 og 1959 opfandt Jack Kilby (Texas Instruments) og Robert Noyce (Fairchild) det integrerede kredsløb – det, vi i dag kalder en chip [38:15][cite: 1]. Noyce brugte en "planar proces" til at ætse adskillige transistorer direkte ind i en enkelt siliciumskive[cite: 1]. I 1968 forlod Noyce og Moore Fairchild for at stifte Intel, og i 1971 opfandt Intel mikroprocessoren (CPU'en) – en hel computer samlet på én enkelt chip [41:48][cite: 1].

Fra Fairchild udstrammede sig adskillige aflagte virksomheder ("Fairchildren"), herunder AMD, National Semiconductor og venturekapitalfonden Kleiner Perkins[cite: 1].

6. Sputnik, ARPANET og Hacker-etikken

Da Sovjetunionen i 1957 opsendte verdens første kunstige satellit, Sputnik 1, udløste det en national panik i USA ("Sputnik-krisen") [44:16][cite: 1]. Som svar oprettede den amerikanske regering NASA og research-agenturet ARPA (nu DARPA)[cite: 1]. ARPA finansierede de første datalogiske uddannelser på MIT og Stanford samt oprettelsen af ARPANET i 1969 – forløberen for internettet [44:16][cite: 1].

Selvom militæret betalte regningen, blev det tidlige internet bygget af professorer og studerende gennemsyret af 60'ernes modkultur og hacker-etikken [48:08][cite: 1]. Hacker-etikken voksede ud af MIT i 1950'erne og fremhævede tre grundprincipper[cite: 1]:

• Fri adgang til information og kode[cite: 1].
• Mistillid til centraliserede autoriteter[cite: 1].
• At man lærer bedst ved at skille ting ad og bygge dem selv[cite: 1].

I Nordcalifornien smeltede hacker-kulturen sammen med anti-krigsbevægelsen, borgerrettighedsbevægelsen og miljøbevægelsen, hvilket i dag fortsat lever videre i open source-software[cite: 1].

I 1975 opstod Homebrew Computer Club i Palo Alto, hvor heste- og nørdeentusiaster som Steve Wozniak og Steve Jobs mødtes for at udveksle stumper og gøre computere tilgængelige for almindelige mennesker [51:07][cite: 1]. Wozniak byggede Apple 1 i 1976, og i 1977 kom Apple II på markedet – en færdigsamlet maskine med åben arkitektur, hvor brugere frit kunne tilpasse koden og hardwaren [52:47][cite: 1].

7. Kommercialiseringen: Bill Gates, IBM og Japan-krisen

Hacker-etikkens ideal om fri software stødte hurtigt frontalt sammen med komventionel forretning[cite: 1]. Da Paul Allen og en 20-årig Bill Gates i 1975 skrev Altair BASIC til computeren Altair 8800, begyndte medlemmer af Homebrew Computer Club at kopiere og dele koden gratis[cite: 1]. I 1976 udgav Gates et berømt åbent brev, hvor han kaldte hobbyfolkene for "tyve" og argumenterede for, at software var privat ejendom, der skulle betales for [55:27][cite: 1]. Gates' tilgang skabte den komventionelle software-model, som gjorde Microsoft til et monopol[cite: 1].

I 1981 lancerede IBM deres IBM PC [56:54][cite: 1]. IBM outsourcede styresystemet til Microsoft (MS-DOS) og chipsne til Intel, hvilket grundlagde den mægtige "Wintel"-alliance, der dominerede PC-markedet i årtier [56:54][cite: 1].

I midten af 1980'erne kom Silicon Valley dog i dyb krise, da japanske giganter som NEC og Toshiba oversvømmede markedet med billigere og bedre DRAM-hukommelseschips og overtog 70 % af markedet [0:59:57][cite: 1]. Intels direktør Andy Grove traf dengang den radikale beslutning at stoppe alt salg af hukommelseschips og satse alt på mikroprocessorer til PC-markedet [0:59:57][cite: 1].

Sideløbende blev chipdesign og chipfremstilling adskilt[cite: 1]. I 1987 grundlagde Morris Chang TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company) i Taiwan med støtte fra den taiwanesiske stat [1:01:50][cite: 1]. TSMC fungerede udelukkende som et "støberi" (foundry), der fremstillede chips for andre uden selv at designe dem[cite: 1]. Det gjorde det muligt for amerikanske fabless-selskaber (som f.eks. Nvidia, grundlagt i 1993) at få produceret avancerede chips uden selv at skulle investere op mod 20 milliarder dollars i en enkelt fabrik [1:01:50][cite: 1].

8. Internettet, dotcom-boblen og Overvågningskapitalisme

I 1991 opfandt britiske Tim Berners-Lee på CERN i Schweiz World Wide Web (HTML, HTTP, URL) som en åben fri almenhed [1:06:05][cite: 1]. I 1993 skabte Marc Andreessen og hans medstuderende Mosaic – den første browser, der kunne vise billeder direkte på tekstsider [1:06:51][cite: 1]. Andreessen drog til Silicon Valley og stiftede Netscape, hvis børsnotering i 1995 udløste det massive dotcom-boom [1:06:51][cite: 1].

Spekulationsbølgen eksploderede[cite: 1]. Selskaber uden indtægter eller forretningsmodeller som Pets.com brændte millioner af dollars af på Super Bowl-reklamer [1:09:31][cite: 1]. I marts 2000 brast boblen, og aktiemarkedet mistede milliarder af dollars[cite: 1].

Google, grundlagt i 1996 af Stanford-ph.d.-studerende Larry Page og Sergey Brin ud fra academiens citat-indeks (PageRank-algoritmen), overlevede krakket [1:12:31][cite: 1]. Deres tidlige forskning var ligeledes delvist finansieret af føderale DARPA- og NASA-midler[cite: 1]. Da investorerne efter krakket krævede indtjening, skabte Google i 2000 AdWords og i 2003 AdSense [1:14:23][cite: 1].

Dette var ifølge forfatteren Shoshana Zuboff fødslen af overvågningskapitalisme [1:14:23][cite: 1]. Brugernes digitale spor, tastefejl og søgehistorik ("data exhaust") blev omdannet til et adfærdsoverskud, der bruges til at forudsige og sælge menneskelig adfærd til annoncører [1:14:23][cite: 1]. I 2004 blev Google børsnoteret, og i 2006 opkøbte de YouTube for 1,65 milliarder dollars [1:14:23][cite: 1].

9. PayPal Mafiaen og Peter Thiel: "Competition is for losers"

Skaberne af YouTube mødtes hos PayPal [1:16:22][cite: 1]. PayPal blev skabt i år 2000 ved en fusion mellem Confinity (grundlagt af Peter Thiel og Max Levchin) og X.com (grundlagt af Elon Musk) [1:16:22][cite: 1]. Virksomheden var kendt for en benhård, ultra-kompetitiv kultur og IQ-test-lignende ansættelsessamtaler[cite: 1].

Da PayPal i 2002 blev solgt til eBay, spredte grundlæggerne sig ud i økosystemet som den såkaldte "PayPal Mafia" [1:16:22][cite: 1]:

• Elon Musk: SpaceX, Tesla.
• Peter Thiel: Palantir, Founders Fund, første eksterne investor i Facebook.
• Reid Hoffman: LinkedIn.
• Max Levchin: Affirm, Yelp.
• Chad Hurley, Steve Chen, Jawed Karim: YouTube.

En af de mest ideologisk prægende skikkelser i moderne Silicon Valley er Peter Thiel [1:23:13][cite: 1]. Opvokset med en far, der arbejdede i en uranmine i Apartheid-sydafrika, og uddannet jurist fra Stanford, stiftede Thiel studenteravisen Stanford Review mod skolens multikulturelle linje [1:23:13][cite: 1].

I sitt essay fra 2009, The Education of a Libertarian, erklærede Thiel åbenlyst, at han "ikke længere tror på, at frihed og demokrati er forenelige" [1:30:19][cite: 1]. Hans løsning var at søge udveje ("The Exit") fra statslig kontrol via flydende byer i internationalt farvand (seasteading), privat rumfart (SpaceX) og opbygning af uomgængelige monopoler [1:30:19][cite: 1].

I bogen Zero to One (2014) udtrykte Thiel sin centrale forretningsfilosofi: "Competition is for losers" [1:32:14][cite: 1]. Konkurrence driver avancerne ned mod nul[cite: 1]. Det gælder om at opbygge et monopol ved at lave noget, der er 10 gange bedre end alternativet, så konkurrence bliver umulig [1:32:14][cite: 1]. Thiel fungerede som mentor for både Mark Zuckerberg (hvilket førte til opkøbene af Instagram og WhatsApp for at eliminere konkurrence) og Sam Altman (OpenAI) [1:32:14][cite: 1].

I 2003 stiftede Thiel selskabet Palantir – delvist finansieret af CIA's venturefond In-Q-Tel – med henblik på at sælge masseovervågnings- og dataanalysesoftware til efterretningstjenester og militær [1:23:13][cite: 1].

10. Konklusion: Den Californiske Ideologi

Kritikere som økonomen Yanis Varoufakis kalder nutidens Big Tech-giganter for "sky-feudalister", der ikke længere producerer på et frit marked, men opkræver leje ("cloud rent") fra alle, der er tvunget til at bruge deres platforme [1:36:01][cite: 1]. Cory Doctorow peger på, hvordan giganterne fastholder brugere ved at gøre det ekstremt smertefuldt at forlade platformene, hvor ens data og sociale relationer holdes som gidsler [1:36:01][cite: 1]. Mønstret fra hesteopdræt i 1876, IQ-tests i 1916 og Shockleys sortering overføres i dag til AI-modeller, hvor menneskehedens samlede viden opsuges og omdannes til private monopolaktiver[cite: 1].

Allerede i 1995 beskrev medieteoretikerne Richard Barbrook og Andy Cameron dette fænomen som Den Californiske Ideologi [1:39:18][cite: 1]. Silicon Valley drives af en paradoksal fusion af to tilsyneladende modstridende strømninger[cite: 1]:

1. 1960'ernes modkulturelle, flippede idealer om frihed, vidensdeling og anti-autoritetsfølelse[cite: 1].
2. En benhård, kompromisløs og hyper-kapitalistisk radikal libertarianisme, hvor vinderen tager alt[cite: 1].

Det er denne smeltedigel af militære milliarder, teknologisk geni og monopolstrebende ideologi, der har skabt den verden, Big Tech i dag styrer[cite: 1].