Vend Bølgen: Retfærdighed for 9/11 – 25 År Senere - Del 2
Femogtyve år efter de skæbnesvangre begivenheder den 11. september 2001 samledes efterforskere, øjenvidner, veteraner, politikere og kunstnere til konferencen "Turning the Tide". Aftensessionen bød på en række dybdegående indlæg, der udfordrede det officielle narrativ om 9/11 og belyste de vidtrækkende geopolitiske, økonomiske og menneskelige konsekvenser, som begivenhederne har haft for hele verden.
1. Brandfolkenes Mindehøjtidelighed og FDNY's Tavshedskultur
Sessionen indledtes med en højtidelig mindehøjtidelighed under parolen "Fra Erindring til Handlekraft" (From Remembrance to Resolve). Deltagerne blev opfordret til at tænde levende lys og reflektere over tabet af uskyld samt den støt stigende mistillid til statslige institutioner gennem de sidste 25 år.
En repræsentant fra beredskabet rettede en kras kritik mod den etablerede kultur i New Yorks brandvæsen (FDNY). Han påpegede, hvordan 343 brandmænd blev dræbt den dag, og at beredskabet bør lave sin egen uafhængige vurdering for at oplyse offentligheden [01:58:32]. Han beskrev, hvordan FDNY's ledelseskultur i årevis har undertrykt og tavsgiort brandmænd, der har forsøgt at tale åbent om ubesvarede spørgsmål omkring kollapsene [01:59:12].
Kaptajn Patterson belyser det menneskelige og psykologiske aspekt hos beredskabspersonalet:
"Vi er trænet til at undertrykke vores følelser. Hvis vi ikke gjorde det, kunne vi ikke udføre vores arbejde. Men der er også noget, der hedder 'Victim Compensation Fund'. Hvis du vil have del i de føderale midler, underskriver du reelt en fortrolighedserklæring (NDA). Du må ikke tale imod det officielle narrativ eller lægge sag an mod Saudi-Arabien." [02:02:52]
Talerne understregede, at de aktive brandmænd ofte er låst i et system af frygt og professionel kognitiv dissonans, hvorfor det i dag i høj grad er pensionerede brandmænd, der må bære fanen for sandhed og retfærdighed.
2. Richard Grove: Retsmedicinsk Historie, Magtstrukturer og Finansielle Interesser
Aftenens første hovedtaler var Richard Grove, en retsmedicinsk historiker, researcher og overlevende fra 96. etage i WTC 1 (Nordtårnet). Grove leverede en hæsblæsende gennemgang af 25 års forskning, hvor han opfordrede til ikke blot at studere "trylletricket", men at undersøge "tryllekunstnerne" bag.
Indsider-handel og virksomhedsforbindelser
Som tidligere account manager hos Silverstream Software arbejdede Grove tæt sammen med store klienter i World Trade Center som Marsh & McLennan, Morgan Stanley og Alex. Brown / Deutsche Bank. Kort før 9/11 opdagede han usædvanlige handler og salgsoptioner (put options) rettet mod netop disse selskaber [02:13:38]. Han påpegede endvidere, at den tidligere nr. 3 i CIA kom direkte fra DB Alex Brown.
Det historiske kontinuum: Fra Opium til Efterretningstjenester
Grove trækker en direkte linje fra det britiske imperiums monopoler i Det Britiske Ostindiske Kompagni og opiumshandlen i 1800-tallet til de moderne magtstrukturer:
- Opiumsdynastierne: Sassoon-familien og deres alliance med Rothschild-bankdynastiet, samt de etablerede "Boston Brahmin"-familier i USA (Russell, Forbes, Cabot, Delano), som opbyggede formuer på opium og grundlagde eliteselskaber som Skull and Bones.
- Imperiebygning: Cecil Rhodes og hans hemmelige selskab, der med støtte fra Rothschild-familien skabte Rhodes-stipendiet for at genforene den engelsktalende verden under ét imperium.
- Efterretningsvæsenets fødsel: Kompagniernes private efterretningsnetværk udviklede sig til MI6, som senere hjalp med oprettelsen af OSS, CIA, ISI og Mossad. Grove påpegede, at försikringsselskabet AIG (grundlagt af C.V. Starr i Shanghai) fungerede som en efterretningsstruktur længe før CIA opstod.
- Proxy-krigere: MI6-agenten St. John Philby opbyggede arabiske proxy-styrker i 1920'erne. Hans søn, Kim Philby, overdrog disse netværk til Allen Dulles i CIA, hvilket senere dannede grundlaget for Mujahedin, Operation Cyclone og Osama bin Laden. Som den britiske udenrigsminister Robin Cook senere udtalte: "Al-Qaeda var intet andet end en database over mujahedin-krigere." [02:21:23]
Forudgående planer om et "Nyt Pearl Harbor"
Grove dokumenterede, hvordan neokonservative tænketanke og regeringsorganer i årene op til 2001 eksplicit efterlyste en katastrofal begivenhed for at fremskynde deres geopolitiske dagsorden:
- 1996 ("A Clean Break"): En politikrapport udarbejdet til Benjamin Netanyahu om at fjerne Saddam Hussein.
- 1998 (Foreign Affairs): Rapporten Catastrophic Terrorism foreslår behovet for et "nyt Pearl Harbor" for at transformere militæret.
- 2000 (PNAC): Project for the New American Century udgiver Rebuilding America's Defenses, som slår fast, at transformationen vil tage lang tid "absent some catalyzing and transforming event – like a new Pearl Harbor" [02:28:49].
Netværket omkring World Trade Center
Grove påpegede, at WTC var ejet og udtænkt af David og Nelson Rockefeller og stod overfor enorme asbest-renoveringsomkostninger. Lige inden angrebet blev komplekset privatiseret til Larry Silverstein med en omfattende forsikringsaftale. Nøgleskikkelser som L. Paul Bremer (fra Marsh Risk og Kissinger Associates) optrådte på live-tv allerede middag d. 11. september for at udpege Bin Laden [02:30:46]. Samtidig var Croll Associates ansvarlige for sikkerheden i World Trade Center, og det israelske statsejede rederi Zim Israel Navigation brød deres lejekontrakt og flyttede ud af Nordtårnet blot få uger før angrebet.
3. Oberstløjtnant Karen Kwiatkowski: Et Øjenvidne fra Pentagon
Næste taler var Karen Kwiatkowski, Ph.D. og pensioneret oberstløjtnant i det amerikanske luftvåben. Den 11. september 2001 befandt hun sig på 4. sal i Pentagons D-ring.
Begivenhederne i Pentagon
Kwiatkowski beskrev, hvordan de fulgte tv-transmissionerne fra New York, før de hørte et dybt brag. Da hun kiggede ud ad vinduet mod Pentagons indre gårdhave, så hun en enorm orange ildkugle blomstre op mellem den 2. og 3. ring – og altså ikke ved bygningens yderste facade [02:41:31].
Under evakueringen blev tusindvis af medarbejdere gennet ud på helikopterpladsen og græsplænen foran Pentagon. Kwiatkowski bemærkede noget slående:
"Vi kiggede alle intenst ud over den store græsplæne. Vi havde alle set flystyrt på National Geographic og vidste, hvad man leder efter: flydele, halepartier, sæder, skum. Vi så intet af det. Ingen så noget som helst flyvraggods på den plæne." [02:43:52]
Hun bemærkede ligeledes, hvordan det almindelige mobilnet brød helt sammen, mens myndighedernes Blackberry-systemer fungerede upåklageligt. I dagene efter lugtede der ekstremt kemisk i Pentagon, og allerede inden for få timer begyndte forsvarsminister Donald Rumsfeld at efterspørge efterretninger, der kunne koble angrebet direkte til Irak.
Systemiske konsekvenser: Patriot Act og Miltbrand
Kwiatkowski, der identificerer sig som libertær og henviser til Murray Rothbards beskrivelse af staten som "en bande tyve writ large", fremhævede følgende pointer:
- LIHOP vs. MIHOP: Både hypotesen om at lade det ske med vilje (Let It Happen On Purpose) og at skabe det med vilje (Make It Happen On Purpose) understøttes stærkt af de tilgængelige beviser.
- Patriot Act: Lovpakken var allerede udarbejdet af efterretningstjenesterne længe før 9/11, men manglede en frygtpræget befolkning og en skræmt Kongres for at blive vedtaget.
- Miltbrand-brevene (Anthrax): Brevene med sporer fra amerikanske militærlaboratorier blev målrettet sendt til netop de politikerne i Kongressen, der protesterede mod den hurtige vedtagelse af Patriot Act.
- Bygning 7: Kwiatkowski erindrede, hvordan medierne – herunder BBC – rapporterede om kollapset af WTC 7 mere end 20 minutter før, bygningen reelt styrtede sammen i fri falds hastighed [02:47:41].
Hun sluttede af med et budskab om optimisme: Regeringer og bureaukratier er i deres natur uduelige og skødesløse. Deres dækhistorier er fyldt med fejl, og det er netop disse fejl, der gør, at sandheden i sidste ende vil sejre.
4. Roger Waters: Kunst, Poesi og Menneskelig Solidaritet
Den legendariske musiker og medstifter af Pink Floyd, Roger Waters, trådte op på scenen for at give sit kunstneriske og moralske bidrag til konferencen. Waters trak tråde fra sin personlige historie til nutidige globale konflikter.
Hans far faldt i kamp mod nazisterne i 1944. I sine unge år underviste faderen på King David-skolen i Jerusalem og skrev breve hjem med advarsler om, hvordan den oprindelige palæstinensiske befolkning blev fordrevet fra deres land. Waters påpegede det skæbnesvangre samspil mellem 9/11-narrativet, undertrykkelse og den militære ekspansionism.
Tekstfremførelse: "Sumud"
Waters fremførte teksten til sin nye sang Sumud (det arabiske ord for urokkelig standhaftighed og modstand mod besættelse) [03:07:00]. Sangen hylder martyrer og aktivister som Rachel Corrie og Shireen Abu Akleh og opfordrer almindelige mennesker til at forene deres stemmer mod krigsmaskinen, oligarkerne og våbenproducenter som Lockheed Martin, Northrop Grumman og Palantir.
Recitation: "Is This the Life We Really Want?"
Waters fremsagde sit lange, stærkt samfundskritiske digt fra 2008 [03:13:13], som stiller skarpt på krigsprofitering, mediernes ensretning og dæmoniseringen af fremmede:
"Is this the life we really want? Being murdered by these clowns, our children crushed in rubble. Are we deafened by the sound of media mouths all moving in apparent unity spewing out the mantra of the free? ... Free to burn and pillage to fill the family vault ... War is good for business and diverts us from our ways."
Waters afsluttede med en appel om, at befolkninger på tværs af alle skel må stå skulder ved skulder for at vende skibet og stoppe den bundløse grådighed og krigslyst.
5. Dennis Kucinich: Sandheden Som Betingelse for Frihed
Aftenens afsluttende taler var det tidligere mangeårige medlem af den amerikanske Kongres og præsidentkandidat, Dennis Kucinich.
Kucinich indledte med at holde et minuts stilhed for ofrene den 11. september og for de tusindvis af redningsarbejdere, der i årene efter har mistet livet som følge af de giftige kemikalier på Ground Zero. Han påpegede derefter, hvordan 9/11 blev kynisk udnyttet som påskud for ulovlige angrebskrige.
Løgnen som et masseødelæggelsesvåben
"Løgne er masseødelæggelsesvåben. Over én million uskyldige irakere omkom som følge af USA's præventive angrebskrig – et land, der absolut intet havde med 9/11 at gøre. 5.000 amerikanske soldater mistede livet. Deres tjeneste skal æres, men vi må fordømme det svig, der sendte dem i krig på baggrund af officielle løgne." [03:30:20]
Udenlandsk indflydelse og fremtidige krige
Kucinich mindede om den 12. september 2002, hvor Israels daværende tidligere premierminister Benjamin Netanyahu vidnede for den amerikanske Kongres. Da Kucinich spurgte ham, hvilke andre lande han mente USA burde angribe udover Irak, svarede Netanyahu prompte: "Udover Irak er der Libyen og Iran." [03:34:49]
Kucinich advarede mod, at de samme krigskræfter fortsat forsøger at drage USA ind i nye uendelige konflikter i Mellemøsten, Nordafrika og Østeuropa til gavn for det militær-industrielle kompleks og på bekostning af det amerikanske folks forfatningsmæssige rettigheder og velfærd.
Sandheden skal sætte os fri
Med henvisning til Johannesevangeliet (8:32) – "I skal kende sandheden, og sandheden skal sætte jer fri" – ledte Kucinich salen i et fælles udråb:
- Taler: "Lad amerikanerne kende sandheden om 9/11!" – Forsamling: "Sandheden skal sætte os fri!"
- Taler: "Lad os kende sandheden om Irak-krigen!" – Forsamling: "Sandheden skal sætte os fri!"
- Taler: "Lad os kende sandheden om krigen mod Libyen!" – Forsamling: "Sandheden skal sætte os fri!"
Konklusion
Aftensessionen på konferencens anden dag slog fast, at kampen for retfærdighed 25 år efter 9/11 i dag handler om langt mere end tekniske efterforskninger af bygningskollaps. Det er et opgør med årtiers geopolitisk bedrag, privatiseret krigsførelse og nedbrydningen af demokratiske rettigheder. Som talerne samstemmende udtrykte, er afdækningen af sandheden om 9/11 en uomgængelig forudsætning for at stoppe fremtidige krige og genvinde folkelig frihed.
