Indledning og overblik

I anledning af at 25 år er gået siden katastrofen den 11. september 2001, samledes efterladte familiemedlemmer, professionelle brandfolk, politifolk, militærveteraner og uafhængige forskere til aftenprogrammet for konferencen "Turning the Tide: 9/11 Justice 25 Years Later". Formålet med aftenen var at præsentere afgørende vidneudsagn, tekniske analyser af bygningskollapserne samt dokumentation for den systematiske hemmeligholdelse og ødelæggelse af gerningsstedsbeviser, som har præget de officielle undersøgelser.

Efterladtes stemmer: Minde og uafbrudt kamp for sandheden

Vickis vidnebyrd om tvillingesøsteren Jane

Aftenens første indslag blev leveret af Vicki, som delte historien om sin tvillingesøster Jane, der blev enke den 11. september, da hendes mand Steve omkom. Efter katastrofen trådte Jane aktivt ind i arbejdet for 9/11-fællesskabet gennem organisationer som Tuesday's Children [00:40]. Jane kæmpede personligt for, at identificerbare jordiske levn blev bragt tilbage fra lossepladsen Fresh Kills til Ground Zero, og hun arbejdede for at sikre, at ofrenes navne blev korrekt opført på mindesmærket [00:54].

Jane oplevede at se det færdige udendørs mindesmærke med vandfaldene, men bemærkede kritisk, at stedet var blevet stærkt "sanitært" og ryddet for autenticitet, idet der ikke engang var placeret et officielt amerikansk flag på mindeområdet [01:45]. Allerede to til tre uger efter angrebet udtalte Jane instinktivt under samtaler med pårørende: "Der er mange mennesker med fingeren på aftrækkeren af denne pistol" [02:23].

Siden 2005/2006 har Vicki deltaget i oplysningsarbejdet sammen med blandt andre Richard Gage og Bob McIlvaine [02:51]. Vicki beskrev tilværelsen for de efterladte som en tilstand med "én fod i mindehøjtideligheden ved at lytte til navnene, og én fod i at optage al denne information" [03:23]. Hun fremhævede det presserende i kravet om sandhed: de overlevende familiemedlemmer er ved at blive gamle og fortjener fuld aktindsigt, før de går bort [03:44].

Bob McIlvaines virtuelle indslag om sønnen Bobby

Herefter talte Bob McIlvaine virtuelt. Hans søn, Bobby McIlvaine, var 26 år gammel, da han blev dræbt den 11. september [04:26]. Bob var en af de få heldige forældre, der fik sin søns legeme udleveret, så familien kunne begrave ham på en kirkegård, som Bob besøger ugentligt [05:38], [06:40].

Bob redegjorde for de fysiske omstændigheder omkring sønnens død: Bobby var på vej ind i lobbyen i Nordtårnet, da en voldsom eksplosion fandt sted i selve lobbyen [05:23]. Bobby omkom som følge af denne eksplosion inden tårnet kollapsede, og før noget fly stødte ind i bygningen [05:29], [06:54]. Hans lig blev fundet cirka 20 yards fra lobbyindgangen [05:38]. På baggrund af denne direkte retsmedicinske kendsgerning afviser Bob McIlvaine den officielle forklaring om, at angrebet udelukkende blev udført af al-Qaeda-kaprere [06:40]. Bob understregede, at sønnens minde lever videre gennem hans brors fire børn [07:11].

Chris Joyas hovedtale: De historiske, juridiske og fysiske fakta

Chris Joya, veterankrigserfaren fra US Marine Corps, tidligere brandchef og kommissær for Franklin Square & Munson Fire Department, leverede en omfattende hovedtale om de historiske fortilfælde og de fysiske love vedrørende WTC-kollapserne.

Historisk fortilfælde: Operation Northwoods (1962)

Joya påpegede, at konceptet om en højtudviklet, koldblodig operation mod amerikanske borgere med henblik på at skabe krigsgrundlag ikke blev opfundet i Bjerge i Hindu Kush, men derimod i Pentagon i 1962 under navnet Operation Northwoods [14:42]. Den øverste militære ledelse (Joint Chiefs of Staff) underskrev dengang en tophemmelig plan for en falsk flag-operation, som omfattede:

• Kapring af civile amerikanske jetfly [15:11].
• Hemmelig udskiftning af passagerfly med fjernstyrede droner, der skulle sprænges i luften [15:11].
• CIA-orkestrerede terrorhandlinger i amerikanske storbyer, fiktive begravelser af ueksisterende ofre og sænkning af flygtningebåde med det formål at skyde skylden på Cuba og skabe opbakning til en militær invasion [15:25].

Præsident John F. Kennedy afviste dengang planen af moralske årsager og afskedigede formanden for Joint Chiefs of Staff [16:23]. Joya fremhævede dette som et bevis på, hvad statslige myndigheder er i stand til at planlægge bag lukkedes døre [16:23].

Lanceringen af narrativet og mørklægningen

Joya fremhævede det påfaldende i, at L. Paul Bremer (ledende direktør i Marsh & McLennan, hvis kontorer i WTC blev ramt af flyet) tonede frem på MSNBC om morgenen den 11. september [17:30], [18:02]. Inden nogen retsmedicinsk undersøgelse var indledt, udpegede Bremer offentligt Osama bin Laden, Irak og Iran og krævede massive militære gengældelsesaktioner [18:02].

Endvidere påpegede Joya følgende uregelmæssigheder i myndighedernes håndtering:

• Præsident George W. Bush forsinkede oprettelsen af 9/11-kommissionen i 441 dage [19:18], og bukkede kun under efter stærkt pres fra "Jersey Girls" (en gruppe modige 9/11-enker) [19:25].
• I juni 2002 greb Justitsministeriet ind i civile søgsmål anlagt af ofrenes familier for at beslaglægge og kontrollere alle beviser og dokumenter [20:05].
• FBI's vicedirektør for antiterror indrømmede offentligt, at FBI ikke besad direkte retsmedicinske beviser, der forbandt Bin Laden til 9/11 [20:41].
• Den 13. september 2001, mens alt civil luftfart var fuldstændig jordomstødt, fik private chartrede fly tilladelse til at evakuere dusinvis af fremtrædende saudiarabiske statsborgere og medlemmer af Bin Laden-familien ud af USA uden tilstrækkelig FBI-afhøring [21:38].
• George W. Bush, Dick Cheney, Condoleezza Rice og den saudiarabiske prins Bandar bin Sultan blev fotograferet, mens de roligt røg cigarer på Det Hvide Huses altan, mens Ground Zero stadig brændte [22:09].

Fysikkens love og kollapset af World Trade Center 7

Joya understreger, at mens politikere kan lyve, ændrer fysikkens love sig ikke for politisk bekvemmelighed. Den officielle 9/11-kommissionsrapport fra 2004 udelod fuldstændigt World Trade Center 7 – en 47-etagers stålbygning – fra sin historiske redegørelse [23:02].

National Institute of Standards and Technology (NIST) brugte syv år på at udgive sin rapport om WTC 7 i november 2008. Bygningen blev aldrig ramt af et fly, og der var intet flybrændstof i den [23:46]. NIST hævdede, at almindelige, begrænsede kontorbrande forårsagede et totalt, symmetrisk kollaps på under syv sekunder [24:11].

Efter vedholdende kritik fra uafhængige ingeniører og fysiklæreren David Chandler blev NIST tvunget til at korrigere sin rapport og indrømme, at WTC 7 kollapsede med absolut fritfaldsacceleration i 2,25 sekunder over en strækning på otte etager [25:16]. Fritfaldsacceleration indebærer, at den øvre bygningssektion mødte nul strukturel modstand fra de underliggende stålsojler [25:37]. Den eneste kendte kraft i bygningsteknikken, der kan fjerne al modstand fra hundredvis af stålkonstruktioner øjeblikkeligt og symmetrisk, er kontrolleret nedrivning [26:19].

En fireårig computer-modelleringsundersøgelse ved University of Alaska Fairbanks, ledet af dr. J. Leroy Hulsey, konkluderede enstemmigt, at brande ikke forårsagede kollapset af WTC 7, men at der var tale om et totalt, simultant strukturelt svigt af alle støttesøjler [26:44].

Desuden påviste kemiske analyser af støvprøver fra Ground Zero tilstedeværelsen af unedbrudt nanotermit samt jernrige mikrosfærer, som kun dannes, når stål smeltes ved temperaturer over 3.000 °F [27:24]. Flybrændstof brænder under iltfattige forhold maksimalt ved 800 til 1.000 °F og kan ikke smelte stål [27:44].

Joya afsluttede med at påpege, at udtrykket "konspirationsteoretiker" blev bevidst opfundet og udbredt af CIA i 1967 (via Dispatch 1035-960) for at discreditere borgere og journalister, der stillede spørgsmål ved Warren-kommissionens konklusioner om drabet på JFK [29:03].

Bill Mannings hovedtale: Bevisødelæggelse og det faglige svigt

Bill Manning, tidligere chefredaktør for fagbladet Fire Engineering (grundlagt i 1877) fra 1990 til 2005 [35:42], redegjorde for sin historiske rolle som den første medieredaktør, der offentligt råbte vagt i gevær over ødelæggelsen af beviser efter 9/11.

Forløbet og den hurtige bortskaffelse af beviser

Manning beskrev oplevelserne den 11. september og dagene efter, herunder redningsindsatsen hvor blot 21 overlevende blev reddet ud af ruinerne – heraf 12 brandfolk i trappeopgang B [39:23] – samt kollapset af WTC 7 kl. 17:20 [39:51].

Manning fremhævede, at det af FEMA finansierede undersøgelseshold BPAT (Building Performance Assessment Team) var et underfinansieret initiativ uden stævningsbeføjelser [43:28]. Undersøgerne blev nægtet adgang til Ground Zero samt bygningstegninger af New York City, Port Authority og Silverstein Properties [44:14]. Ingeniører måtte på eget initiativ genomsøge lossepladser for stålrester, og den retsmedicinske undersøgelse af stålet begyndte først i november 2001 [44:14].

Sideløbende hermed blev enorme mængder stål bortskaffet i hastigt tempo. I slutningen af december 2001 oplyste medierne, at 50.000 tons stål fra World Trade Center var solgt til Shanghai Baosteel Group for 120 dollars pr. ton og kørt direkte til skibe med kurs mod Kina [44:51]. I alt blev over 200.000 tons konstruktionsstål solgt og afskibet til udlandet som skrot uden retsmedicinsk undersøgelse [45:15].

Lederen "Selling Out the Investigation" (Januar 2002)

I januar 2002-udgaven af Fire Engineering publicerede Manning sin berømte leder med titlen "Selling Out the Investigation" [45:48]. Han var dermed den allerførste redaktør i noget medie til at fordømme ødelæggelsen af gerningsstedsbeviser. Manning skrev dengang:

"I mere end tre måneder er konstruktionsstål fra World Trade Center blevet skåret op og solgt som skrot. Afgørende beviser, der kunne besvare mange spørgsmål, er på langfart til Kina. En sådan bevisødelæggelse udviser en forbløffende uvidenhed hos offentlige embedsmænd vedrørende værdien af en grundig videnskabelig efterforskning af verdenshistoriens største kollaps." [45:48]

Mannings fem centrale konklusioner

Manning opsummerede sine analyser i fem punkter:

1. 9/11 var en falsk flag-operation [54:20].
2. Flyene og de 19 kapre fungerede som en dækhistorie [54:27].
3. Ødelæggelsen af Tvillingetårnene og WTC 7 var ikke brandforårsagede kollapser, men omhyggeligt planlagte kontrollerede nedrivninger med eksplosiv pulverisering, sektionsvise sprængninger og højhastighedsdispersion af stål og beton [54:36].
4. Det militær-efterretningsmæssige kompleks' magtmidler blev udnyttet til at gennemføre operationen [58:00].
5. Der har fundet en massiv mørklægning sted i 25 år, hvor WTC 7 helt blev udeladt af 9/11-kommissionsrapporten, og forløbet blev bortforklaret som et "svigt i fantasien" [59:56], [1:00:12].

Manning påpegede endvidere de enorme geopolitiske omkostninger: over 8 billioner dollars og mere end 900.000 menneskeliv tabt i de efterfølgende krige [50:44]. Han afsluttede med at citere Aleksandr Solsjenitsyn – "Et ord af sandhed skal opveje hele verden" – samt Salme 40 og krævede en ny, fuldt finansieret efterforskning [1:01:12].

Førsteresponsernes vidnebyrd (Panel)

Et panel bestående af Rick Bicki (NYPD/OEM), kaptajn Rich Patterson (FDNY) og Patrick Dillon (ambulanceredder og krigsveteran) afgav vidneudsagn om deres direkte oplevelser på katastrofedagen.

Rick Bicki (Sergent, NYPD / Office of Emergency Management)

Rick Bicki redegjorde for sin rolle i Office of Emergency Management (OEM) [1:04:40]. Han bemærkede usædvanlige omstændigheder i dagene op til 9/11: Port Authority oprettede pludseligt ekstraordinær sikkerhedskontrol ved WTC, hvor alle køretøjer og lastbiler blev undersøgt med bombehunde og spejle under bunden [1:06:10].

Tirsdag morgen den 11. september bemærkede Bicki på vej til arbejde, at de vante gadesælgere og taxaer var komplet fraværende i Lower Manhattan, hvilket vakte stærk mistanke [1:09:00]. OEM var på katastrofedagen i færd med at forberede Operation Tripod, en omfattende beredskabsøvelse vedrørende milttbrand (anthrax), som skulle afvikles den 12. september på Pier-området [1:09:23].

Med sin baggrund i brandteknisk uddannelse og byggeri slog Bicki fast, at WTC 7 blev bragt ned ved kontrolleret nedrivning [1:12:19]. Han oplyste, at ingen officielle efterforskere nogensinde har afhørt ham eller optaget hans vidneudsagn om hændelserne [1:13:55].

Kaptajn Rich Patterson (FDNY)

Kaptajn Patterson delte flere bemærkelsesværdige observationer fra den 11. september:

• FAA-opkaldet: Patterson var i direkte telefonkontakt med FAA, som anmodede om, at alle NYPD-helikoptere øjeblikkeligt blev fjernet fra luften, fordi militæret havde afsendt jagerfly, og man stadig manglede et kapret passagerfly [1:19:20].
• Nægtet adgang til WTC 7: Efter at Patterson havde overlevet Sydtårnets kollaps i Nordtårnets lobby og hjulpet en såret politimand ud [1:21:13], forsøgte han og en kollega at gå ind i WTC 7 for at deltage i sluknings- og redningsarbejdet. De blev imidlertid fysisk spærret ved indgangen af to mænd i paramilitær khaki-beklædning uden insignia, udstyret med solbriller, overskæg, sort ammunitionstøj og sorte automatrifler, som forbød dem adgang til den brændende bygning [1:22:03], [1:23:06].
• Brandvagtens bekræftelse: Hen over skuldrene på de paramilitære mænd så Patterson en brandvagt ved lobbyens alarmpanel. Patterson råbte til ham og spurgte, om alle var ude af bygningen, hvortil brandvagten gav bekræftende tegn ("all clear") [1:25:02].
• Mistænkelige brande: Patterson observerede begrænsede, isolerede og fuldt slukkelige brande på enkelte etager i WTC 7. Han understregede under ed, at samtidige, adskilte brande i en højhusbygning er stærkt mistænkelige og indikerer brandstiftelse [1:31:06].
• Bygningsarbejderens forudsigelse: Da Patterson mødte vicechef Tom Fox i røgskyen ved WTC 7 [1:36:56], trådte en ukendt bygningsarbejder i helt nyt arbejdstøj ud af støvet og udtalte roligt om WTC 7: "Den kommer ned omkring klokken 17:00" – mere end fire timer før sammenstyrtningen fandt sted [1:37:44].
• Motiv og røveri: Patterson konkluderede, at 9/11 var brandstiftelse for at dække over et gigantisk røveri af efterforsknings- og regnskabsdokumenter i WTC 7, som blandt andet vedrørte de 2,3 billioner dollars, som forsvarsminister Donald Rumsfeld den 10. september oplyste manglede i Pentagon [1:40:21], [1:41:05], [1:43:05].

Patrick Dillon (Krigsveteran og ambulanceredder)

Patrick Dillon ankom til Ground Zero på cykel med værktøj for at lede efter sin bedste ven, kaptajn Patrick Brown fra FDNY Ladder 3 [1:43:56]. Dillon fik udleveret sele og reb og klatrede ned i hulrummene i Nordtårnets ruinbunke [1:45:22].

Dillon beskrev, hvordan varmen steg voldsomt, jo dybere han trængte ned. Helt i bunden af ruinbunken observerede han strømme af smeltet, lavalignende metal [1:46:23], [1:46:31]. Da han søgte mod indgangen til WTC 7 for at få lægehjælp, kom bataljonschefer ud og råbte til alle om at rømme området øjeblikkeligt med ordene: "De trækker bygningen!" ("They're pulling the building!") [1:47:32]. Kort efter så han WTC 7 implodere på midten og falde sammen som fjer på cirka syv sekunder [1:48:01].

Tre måneder senere mødte Dillon en kvinde, som han havde reddet på katastrofedagen. Kvinden viste sig at være den personlige livvagt for John O'Neill (tidligere FBI-chef for antiterror og nyudnævnt sikkerhedschef for WTC) [1:49:37]. Livvagten fortalte, at John O'Neill i Sydtårnets kommandocenter modtog et telefonopkald umiddelbart efter, at Nordtårnet blev ramt. O'Neill lyttede, lukkede telefonen og erklærede over for de tilstedeværende: "De fjernstyrer flyene fra jorden" [1:50:02].

Dillon afsluttede med at citere John F. Kennedy: "De, der gør fredelig revolution umulig, gør voldelig revolution uundgåelig" [1:50:39].

Afslutning og mindestund

Mødet afsluttedes med en levende lys-vigil under overskriften "From Remembrance to Resolve" (Fra hukommelse til beslutsomhed) [1:55:45]. Blandt deltagerne var den kendte musiker og aktivist Roger Waters (Pink Floyd) [1:55:55]. Aftenens samlede budskab var en uforandret opfordring til det amerikanske folk og offentligheden om at kræve fuld gennemsigtighed, aktindsigt og en uvildig retsmedicinsk efterforskning af hændelserne den 11. september 2001.

Engelsk kildereference (Transcript Excerpts)