Turning the Tide: 9/11 Justice 25 Years Later – Dag 1 del 2
En omfattende gennemgang af symposiumindlæggene og de centrale præsentationer fra første dag af konferencen arrangeret af International Center for 9/11 Justice[cite: 1]. Førstedagen samler uafhængige forskere, ingeniører, undersøgende journalister og biologer til en kritisk belysning af begivenhederne den 11. september 2001, de finansielle pengestrømme, dækoperationers historiske mekanismer og den kognitive psykologi, der afholder offentligheden fra at se kendsgerningerne i øjnene[cite: 1].
1. Introduktion og praktiske meddelelser
Konferencen åbner med anerkendelse af det uafhængige efterforskningsarbejde samt en kort pause frem mod aftenens hovedprogram[cite: 1]. Under pausen afspilles musikalske indslag og raptekster, der opsummerer centrale ubesvarede spørgsmål omkring Building 7, Larry Silversteins forsikringsaftaler, NORADs øvelser og historiske dokumenter som Operation Northwoods[cite: 1].
Arrangørerne fra International Center for 9/11 Justice takkes for det omfattende arbejde med at afvikle symposiet[cite: 1]. Der rettes en særlig tak til nøglepersoner som Ted Walter, Richard Gage, Gail Gage, Sandra Larata, Jean Larata, Barbara Huger, Candace Clow, Diana Castillo, John Ali, Francis Sher, Carol Brulee og Deb Lee[cite: 1].
Det oplyses, at frivillige og deltagere samles på hjørnet af Church og Vesey Street for at uddele oplysningsmateriale om 9/11-sandheden[cite: 1]. Derudover fremhæves udstillerne ved konferencen, herunder Scientists for 9/11 Truth, Kevin Barrett, Barbara Hinger, Control Group, Vaccine Police samt Diane Sare og Jose Vega[cite: 1].
2. Jonathan Cole: "False Flag Day"
Jonathan Cole – Professionel Ingeniør ("Physics and Reason")
Jonathan Cole fortæller om sin personlige faglige rejse[cite: 1]. Som uddannet ingeniør stillede han i mange år ikke spørgsmålstegn ved den officielle forklaring på 9/11, idet han stolede på myndighedernes rapporter[cite: 1]. Først i slutningen af 2007, da han studerede videoptagelser af tårnenes kollaps i detaljer, indså han, at stålkonstruktionerne ikke kunne nedbrydes naturligt af flysammenstød, jetbrændstof og tyngdekraft alene[cite: 1]. Gennem årene har han udført adskillige fysiske eksperimenter på sin YouTube-kanal Physics and Reason for at efterprøve påstande om temperaturer og strukturel opførsel[cite: 1].
Historien om mindedage og konceptet "False Flag"
Cole introducerer sin nye historiske dokumentarfilm, False Flag Day[cite: 1]. Han påpeger, hvordan folkelige initiativer med tiden har skabt officielle mærkedage i USA[cite: 1]:
- Flag Day: Foreslået af Charles Warner i 1861 og officielt erklæret af præsident Woodrow Wilson over 50 år senere[cite: 1].
- Memorial Day: Udsprang af Mary Anne Williams' ønske om at mindes faldne i Den Amerikanske Borgerkrig (oprindeligt Decoration Day), og blev i 1971 en national helligdag for alle krigsofre[cite: 1].
- Veterans Day: Oprettet som Armistice Day i 1921 for at markere afslutningen på Første Verdenskrig og omdøbt i 1954 til at hædre alle veteraner[cite: 1].
Cole rejser herefter spørgsmålet: Hvorfor er der ikke en mindedag for dem, der er blevet ofret i krige udløst af falsk flag-operationer?[cite: 1] Et false flag defineres som en skadelig eller fjendtlig handling udformet således, at den ser ud til at være udført af en anden part end den reelt ansvarlige[cite: 1]. Formålet er at skabe påskud for uforholdsmæssig gengældelse, mobilisere en modvillig befolkning og gennemtvinge politiske tiltag[cite: 1].
"Det er altid et simpelt felt at drage folket med sig, uanset om det er et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur... Alt hvad du skal gøre er at fortælle dem, at de er under angreb, og fordømme pacifisterne for manglende patriotisme og for at udsætte landet for fare."
— Hermann Göring under Nürnberg-processerne[cite: 1]
Kategorier og historiske eksempler på Falsk Flag
Operationer inddeles i tre overordnede kategorier[cite: 1]:
- LIOP (Let It Happen On Purpose): Man ved om angrebet på forhånd og lader det ske bevidst[cite: 1].
- MIOP (Make It Happen On Purpose): Man planlægger og udfører angrebet aktivt selv[cite: 1].
- Påståede begivenheder: Hændelser der påstås at være fundet sted, men som aldrig har fundet sted i virkeligheden[cite: 1].
Filmen gennemgår en lang række dokumenterede historiske eksempler[cite: 1]:
- Rigsdagsbranden (1933): Påsat af nationalsocialisterne for at give kommunisterne skylden[cite: 1].
- Operation Himmler (1939): Tyske provokationer på polsk grænseområde for at retfærdiggøre invasionen af Polen[cite: 1].
- Mainila-hændelsen (1939): Sovjetunionens beskydning af egen landsby for at retfærdiggøre angrebet på Finland[cite: 1].
- Sænkningen af Lusitania (1915): En britisk LIOP-operation, hvor et passagerskib lastet med ammunitionsforsyninger blev brugt som lokkemad for at drage USA ind i Første Verdenskrig, bekræftet af korrespondance fra Winston Churchill[cite: 1].
- Israelske false flag-operationer: Lavon-affæren (1954), King David Hotel-bombningen (1946), Bagdad-bombningerne (1950-51) og bilbomben ved den israelske ambassade i London i 1994, hvor britiske efterretningsanalyser pegede på Mossads egen involvering[cite: 1].
- Angrebet på USS Liberty (1967): Israelske kampfly og torpedobåde angreb et ubevæbnet amerikansk efterretningsskib i internationalt farvand, hvilket kostede 34 amerikanske sømænd livet[cite: 1]. Præsident Lyndon B. Johnson tilbagekaldte afskæringsfly for at undgå at gøre en allieret forlegen[cite: 1].
- Amerikanske historiske eksempler: Sænkningen af USS Maine i Havana (optakt til Den Spansk-Amerikanske Krig)[cite: 1]; Pearl Harbor som LIOP-operation (ifølge bogen Day of Deceit)[cite: 1]; Operation Northwoods (1962), hvor Joint Chiefs of Staff foreslog samordnede terrorangreb på amerikanske borgere og fly for at retfærdiggøre en invasion af Cuba (afvist af JFK)[cite: 1]; Golfen af Tonkin-hændelsen (1964)[cite: 1]; Colin Powells udtalelser om masseødelæggelsesvåben i FN (2003)[cite: 1]; Nayirahs falske kuvøse-vidneudsagn (Kuwait)[cite: 1]; og Anthrax-brevene i 2001, som stammede fra et amerikansk militærlaboratorium[cite: 1].
- Dækkede operationer og biologiske eksperimenter: Operation Ajax (Iran 1953)[cite: 1]; Operation Gladio i Europa (herunder togstationsbombningen i Bologna i 1980)[cite: 1]; Operation Big Itch (lopper frigivet over Utah)[cite: 1]; Operation Sea Spray (bakterielle udslip over San Francisco)[cite: 1]; Tuskegee-syfilisforsøget[cite: 1]; samt amerikansk støttede biolaboratorier i udlandet og gain-of-function-forskning[cite: 1].
Hvorfor 9/11 var et kontrolleret nedrivningsindgreb
Cole påpeger, at de fysiske beviser fra 11. september 2001 gør det umuligt at fastholde den officielle forklaring[cite: 1]:
- World Trade Center 7: Blev ikke ramt af noget fly, men faldt i fuldstændig symmetrisk frit falds acceleration i over 100 fod[cite: 1]. Dette kræver, at samtlige bærende stålsøjler blev kppet samtidigt på tværs af adskillige etager[cite: 1]. Den hollandske nedrivningsekspert Danny Jowenko slog fast ved første øjekast på optagelserne, at der var tale om en kontrolleret nedrivning[cite: 1]. NIST's computermodel stemte ikke overens med virkeligheden og udelod afgørende strukturelle komponenter[cite: 1].
- Tvillingetårnene (WTC 1 & WTC 2): FEMA og NIST opgav at forklare selve kollapsforløbet[cite: 1]. NIST afsluttede sin undersøgelse i det øjeblik, kollapset begyndte[cite: 1]. Den stående kerne ("spiren") og dens efterfølgende fald gør enhver tyngdekraftsbaseret kollapsteori fysisk umulig[cite: 1]. Derudover påviser uafhængige analyser tilstedeværelsen af jern-mikrosfærer, eutektisk stål og nanothermit[cite: 1].
Jonathan Cole konkluderer, at 11. september bør omdøbes til "False Flag Day" for at bryde tavsheden, ære de faldne og forhindre fremtidige forfalskede krigsårsager[cite: 1].
3. James Corbett: "9/11-Pengesporet"
James Corbett – Undersøgende Journalist (The Corbett Report)
James Corbett taler via videolink fra Japan og præsenterer et opgør med manglen på finansiel efterforskning af 9/11-begivenhederne[cite: 1]. Hans oplæg tager afsæt i 9/11-kommissionens officielle slutrapport fra 2004[cite: 1].
9/11-Kommissionens ophøjede ligegyldighed over for finansieringen
Corbett citerer direkte fra 9/11-Kommissionens rapport[cite: 1]:
"Indtil dato har den amerikanske regering ikke været i stand til at fastslå oprindelsen af de penge, der blev brugt til angrebene den 11. september. I sidste ende er spørgsmålet af liden praktisk betydning."[cite: 1]
Corbett anfægter denne påstand skarpt[cite: 1]. Inden for enhver kriminel efterforskning er det grundlæggende princip altid at "følge pengene" (follow the money)[cite: 1]. At affeje finansieringen af historiens største terrordåd som ligegyldig er en åbenlys afsporing[cite: 1].
De centrale spor i det finansielle kompleks
Corbett oplister en række markante og ubelyste finansielle sager i forbindelse med angrebene[cite: 1]:
- Larry Silversteins lejeaftale og forsikring: Blot fem uger før 11. september lykkedes det Larry Silverstein med kun 14 millioner dollars af egne midler at sikre et 99-årigt lejemål på World Trade Center[cite: 1]. Han forhøjede straks forsikringssummen til 3,55 milliarder dollars (mere end en fordobling af den tidligere dækning) og sikrede sig en klausul om retten til at genopbygge[cite: 1]. Ved at argumentere for, at hvert flysammenstød udgjorde en særskilt forsikringsbegivenhed, opnåede Silverstein og hans konsortium udbetalinger på 4,55 milliarder dollars[cite: 1]. Silverstein undgik selv at være til stede på 107. etage i North Tower den morgen, da hans hustru havde bestilt en tid hos en hudlæge til ham[cite: 1].
- Guldreserverne under WTC 4: Hvælvingerne under kompleksset indeholdt ædle metaller for op mod 1 milliard dollars tilhørende COMEX og Bank of Nova Scotia[cite: 1]. Da guldtransporten blev lokaliseret i leveringstunnelerne under oprydningen, indstillede borgmester Rudy Giuliani brat eftersøgningsarbejdet for brandmændene[cite: 1]. Mange brandmænd påpegede, at oprydningen i den periode primært handlede om bjærgning af ædle metaller[cite: 1]. Kun 230 millioner dollars blev officielt rapporteret genfundet[cite: 1].
- Convar GmbH og data-genopretningen: Det tyske datasikkerhedsfirma Convar GmbH blev af FBI sat til at genoprette data fra ødelagte harddiske fundet i ruinerne[cite: 1]. Firmaet opdagede beviser på, at bestemte handlende havde forhåndskendskab til angrebene og ulovligt overførte mere end 100 millioner dollars via computernetværk under kaosset[cite: 1]. Efter de første udtalelser blev firmaet pålagt tavshed, og FBI benægtede over for 9/11-kommissionen, at der overhovedet fandtes en sådan datagenopretning[cite: 1].
- Optioner og insider-handel: Omfattende uregelmæssigheder i handel med optioner (put-options) på flyselskaber samt forsvarsleverandører op til 11. september er blevet bekræftet i tre uafhængige, fagfællebedømte økonomiske artikler[cite: 1]. FBI-dokumenter berører Wirt D. Walker III (en slægtning til Bush-familien)[cite: 1]. Efterfølgende destruerede børsopsynet SEC sine akter om insider-undersøgelsen[cite: 1].
- Pentagons forsvundne trillioner: Den 10. september 2001 – dagen før angrebene – meddelte forsvarsminister Donald Rumsfeld offentligt, at Pentagon ikke kunne redegøre for transaktioner til en værdi af 2,3 trillioner dollars ($2.300.000.000.000)[cite: 1].
- CIA-agent Robert Baers udtalelse: Den tidligere CIA-officer Robert Baer har offentligt påpeget, at han kender til en person, der solgte ud af sine aktiver dagen før 9/11, og hvis bror arbejdede i Det Hvide Hus[cite: 1].
Corbett fremhæver det pionerarbejde, der er udført af uafhængige forskere som Mark Gaffney (Black 9/11), Jeremy Reese, Richard Grove (Project Constellation) og Lars Schall[cite: 1]. Han opfordrer fremtidige efterforskere til i højere grad at fokusere på pengesporet frem for udelukkende tekniske kollapsmodeller[cite: 1].
4. James Lee: Analysen af Politiske Attentater og Dækoperationer
James Lee – Dokumentarist & Vært (5149 with James Lee)
James Lee adresserer etårsdagen for et højprofileret politisk attentat ( Charlie Kirk) som et udgangspunkt for at analysere, hvordan moderne dækoperationer og etablerede mediemekanisme fungerer[cite: 1].
Anomalier i attentatsagen og efterforskningens svigt
Lee gennemgår den officielle forklaring om den påståede enlige skytte Tyler Robinson og påpeger rækken af uforklarlige omstændigheder[cite: 1]:
- George Zinn: En person i mængden, der råbte "Jeg gjorde det", mens andre dukkede sig[cite: 1]. Vedkommende blev ikke behørigt afhørt om sine handlinger af FBI, men blev kort efter anholdt for urelaterede forhold[cite: 1].
- Sletning af bevismateriale: Et øjenvidne (Ryan Simmons), som filmede nærbilleder af skydningen, overdrog optagelserne til FBI, men blev instrueret af agenter om at slette videofilen med henvisning til "PTSD"[cite: 1]. FBI fulgte op en uge senere for at bekræfte sletningen[cite: 1].
- Nedlukning af efterforskning: Joe Kent, direktør for National Counterterrorism Center, ønskede at undersøge muligheden for udenlandsk indblanding eller en konspiration, men blev ifølge rapporter stoppet af FBI-direktør Kash Patel[cite: 1].
- Forsvundne genstande og hastebrolægning: Offerets mikrofon forsvandt, transportkøretøjet til hospitalet blev hurtigt auktioneret bort med afskrabet kabine, og selve gerningsstedet på campus blev ryddet og brolagt hen over en weekend efter et udkald om "brolægnings-nødsituation" til entreprenøren Dan Merrill[cite: 1]. Lee drager direkte paralleller til attentatet på Martin Luther King Jr., hvor buskads over for gerningsstedet ligeledes blev fældet dagen efter af kommunen[cite: 1].
Finansielle og politiske kursskift i Turning Point USA
Lee dokumenterer, hvordan Turning Point USA (TPUSA) i årene 2018–2019 undergik en radikal forvandling[cite: 1]. Fra oprindeligt at fokusere på økonomisk libertarianisme, lave skatter og begrænset statsmagt voksede organisationens budget fra 10 til over 30 millioner dollars, samtidig med at dagsordenen skiftede markant mod kristen zionisme med nye donorer og bestyrelsesmedlemmer[cite: 1].
Gennemgang af private beskeder og udtalelser viser voksende interne spændinger op til attentatet[cite: 1]. Derudover påvises anomale Google-søgninger fra Israel forud for attentatet på navne relateret til sagen (herunder Tyler Robinson, obducenten Deirdre Amaro samt de specifikke kirurger på modtagelseshospitalet), ligesom der registreredes 12 israelsk-registrerede mobiltelefoner på campusområdet den pågældende dag[cite: 1].
Borgerjournalistik kontra etablerede medier
James Lee hylder det uafhængige efterforskningsarbejde udført af borgerjournalister som Candace Owens, Diligent Dennis, Ian Carroll, Baron Coleman, Sam Carker og Nizi[cite: 1]. Han understreger, at grundlæggerne af den amerikanske forfatning designede trykkefriheden netop for at fungere som en permanent vagthund mod magtmisbrug og statslig kontrol – ikke som referenter for statslige narrativer[cite: 1].
5. Dr. Bret Weinstein: Psykologien Bag Konspirationer og Kognitiv Dissonans
Dr. Bret Weinstein – Ph.d. i Evolutionsbiologi (DarkHorse Podcast)
Dr. Bret Weinstein skifter perspektivet fra de specifikke tekniske og historiske detaljer til et dybereliggende psykologisk og spilteoretisk spørgsmål: Hvorfor reagerer almindelige mennesker og fagfolk så afvisende over for åbenlyse beviser på konspirationer?[cite: 1]
Domæneekspertens erkendelse
Weinstein indleder med at fortælle om sin ældste ven John, der arbejder med restaureringsarkitektur[cite: 1]. Den 11. september 2001 boede John i Manhattan med direkte kig til World Trade Center[cite: 1]. Da han så tårnene brænde og kollapse, vidste han øjeblikkeligt som fagmand, at den officielle forklaring var umulig[cite: 1]. En stålbygning kan ganske enkelt ikke bringes til fuldstændigt kollaps af en flykollision efterfulgt af ildebrand[cite: 1].
Weinstein henviser ligeledes til sagen om Danny Jowenko, den hollandske nedrivningsekspert[cite: 1]. Da et tv-hold i 2006 viste Jowenko en video af Building 7's kollaps uden at fortælle ham, hvad det var, konstaterede han uden tøven: "Det er en kontrolleret nedrivning, helt åbenlyst."[cite: 1] Da han bagefter fik at vide, at det skete den 11. september 2001, fastholdt han sin faglige vurdering[cite: 1].
Spilteori og mekanismen bag selvbedrag
Man kan imidlertid stille spørgsmålet: Hvis man ikke kan narre en domæneekspert, hvorfor tav da det store flertal af arkitekter, ingeniører og eksperter?[cite: 1] Weinstein forklarer, at systemet ikke behøver at narre eksperterne; i stedet bringes eksperterne til at narre sig selv[cite: 1].
For at forstå dette skelner Weinstein mellem två måder at "tro" på noget[cite: 1]:
- Den videnskabelige tro: En konklusion drages udelukkende som en logisk ekstrapolation fra evidens og naturlove[cite: 1]. Det er fuldstændig underordnet, om man kan lide konklusionen, frygter den eller væmmes ved den[cite: 1]. Konsekvenserne har ingen vægt i det logiske regnestykke[cite: 1].
- Den sociale/overlevelsesorienterede tro: Hos flertallet af mennesker fungerer hjernen anderledes[cite: 1]. Når et individ opdager, at det at acceptere sandheden (f.eks. at Building 7 var en kontrolleret nedrivning) medfører enorme sociale og personlige omkostninger – tab af karriere, ægteskab, udstødelse af vennekredsen og stempling som skør – søger sindet automatisk efter en udvej[cite: 1].
Den officielle forklaring som psykologisk "nødudgang"
Det er her, myndighedernes pseudovidenskabelige forklaringer kommer ind i billedet[cite: 1]. Teoretiske forklaringer om afskrabet brandsikring, svækket stål og overliggende vægt er fysisk nonsens, men de opfylder en afgørende psykologisk funktion[cite: 1]. De fungerer som en escape clause (en undskyldning)[cite: 1].
Det argument, som folk fremfører, når de forsvarer den officielle forklaring, er i virkeligheden ikke et fysikargument eller et ingeniørargument[cite: 1]. Det er et personligt, følelsesmæssigt og motivationsmæssigt forsvar[cite: 1]:
"Argumentet, der leveres, er: 'Her er grunden til, at jeg ikke er motiveret til at gøre mere ved 9/11 – fordi jeg tror på en historie om varmeafskærmning, stålets blødgøringspunkter og nedsænkning...' De får en mekanisme til at komme fri af krogen, fordi det at være på krogen er alt for smerteligt."[cite: 1]
Bret Weinstein konkluderer, at arbejdet for sandhed kræver en forståelse af denne menneskelige dynamik, idet omkostningerne ved at se virkeligheden i øjnene for mange opleves uoverstigelige, medmindre der opbygges stærke, uafhængige fællesskaber[cite: 1].
