I Østresaltet laa en vakker Ø |[A:iv] 1I Østresaltet laa en vakker Ø,Dens grønne Krands var tætte Bøgeskove,Og paa den vuggede saamangen SøMod Bøgelund sin lille, blanke Vove;Derfor den Ø imellem Sund og BeltAf blanke Søer og af grønne Telt,Fik Sølunds Navn udi de gamle Dage. 2End ligger Øen udi Østresalt,Men ei i Sø saa sagte triller Voven,I Tidens Løb er Sølund Sædland kaldt:Hvor Lunde stod, gaa Bønder efter Ploven,Saa enlig løfter mellem Belt og SundSig hist og her en venlig Bøgelund;Det Alt er godt, men det er ondt tillige. 3|[A:v]Hvor Bakkeraden mellem Kalk og SandSig, høi paa Dansk men og beskeden, reiser,Ved Bakkefod, paa blanke Søers RandEn gammel Borg imellem Bøge kneiser,|US:169Men over den og over Bøgen med,Paa Brinken modig, efter Nordmands Sæd,Den ranke Fyr sit grønne Spyd fremholder. 4Den Borg er reist af ham, som lege badDen vevre Karpe i de blanke Damme,Og han, som plantede i lige RadDe ranke Fyrre, det var og den Samme;Om Sommeraftner, baade fjern og nærHans Navn udraabes udi Siællands Kær,Og villig stammer Barnetungen efter. 5I Danmarks Saga mon og Navnet staa,Og kun med den det gange kan ad Glemme:Hos Daniels det staar ved Svarteraa,Thi Eiermanden, skøndt han sad her hjemme,Fra Danehæren holdt det værste Sværd:Og han holdt Hus, saa det er Ære værd,Sit Navn til Trods, thi han heed Peder Oxe. 6|[A:vi]Alt paa den Borg, han reiste op med Magt,Er, dog i Vraa, hans Lignelse at skue,Den Rentemester lider ingen Pragt,Han flygted ned fra Salen i en Stue,Dog ogsaa der han blev af ham forfulgt,Der under sit det store Navn har dulgt,Som skrives burde paa hans egen Pande. 7En Greve nu mon bo paa Gisselfeld,Der ei var ræd for Peders Navn at bære,Den Ø, hvor Hjalmar og hvor GriffenfeldFor Jetter segned, mon hans Odel være;Han og er Levning fra en bedre Tid,Hans Hu staar fast til gæve Fædres Id,Med Ord og Daad han vil dem ihukomme. 8|US:170En Sjælandsfar jeg er, med Tugt at sige,Og Krøniken mit Hjerte ligger nær,I Kløgt og Skjaldskab vil jeg Mange vige,Men ei i, Gud og Nord at have kær;Hvor kan min Bog et bedre Sted da finde,End i den Borg, hvor ude og hvor inde,Der tales høit om den forgangne Tid! 9|[A:vii]Den Jarl har end et saadant favert Navn,Hvormed ei nogen Greveslægt kan bramme:Det gyldent stod paa mangen Orlogsstavn,Og hvor det stod, der stod det ei til Skamme;Naar Kølen synker til den vaade Bund,Og naar den løfter sig fra tørre Grund,Da priser Dokken, som et Værk, sin Mester. 10Naar Kristne se hvor Krøniken mon loveEn Giøe, Fris og Holger Rosenkrands,Hvor tæt de stod i Borge og til Hove,De danske Riddere med Aandens Sands;Og spørge da: var i de onde DageEi nogen kristen Ridder end tilbage?Da svarer Saga: Fredrik Danneskjold. 11Min Bog og jeg, du Greve, gæv og bold!Vist høiligen et dygtigt Skjold behøve,Og dygtigt er dit gode Daneskjold,Men her nok ei det vilde staa sin Prøve;Thi synligt er kun Lidt af ►Mørkets Hær,For mange og for hvasse er dens Sværd;For gloende og giftige dens Pile.◄ 12|[A:viii]Mon, som en Bærserk, uden Hjelm og SkjoldDumdristig jeg da vil de Stærke møde?Nei Sværde døver jeg med ►Troens Skjold,Og Pile slukkes, ihvor rødt de gløde;Om Lænderne jeg haver Sandheds Gjord,Jeg og har Sværd, ja Aandens Sværd: Guds Ord,Og i den Rustning◄ tør jeg Satan møde. 13|US:171Forsmaa vi da Dit gode Daneskjold,Som værgende sig over Fylket runder?Mod Upligt og mod alskens OvervoldJeg vaabenløs, men tryg jo staar derunder;Vil Det i Bogen, som er Skjoldet værd,Du tjelde over udi Herrefærd,Da forud Tak! og Herren Dig velsigne! 14Ja, bede skal jeg, som jeg beder her:At Han sit Skjold vil over dig og hvælve,Naar Edens Kerub løfter stræng sit Sværd,Og du, som hver en Adams Søn, maa skælve!Da vinder du til Herrens Abildgaard,Hvor Livets Træ i Blomster evig staar;O! gid vi mødes i dets lune Skygge!! Underdanig fra Grundtvig.