Final Words At Issue Index Table of Contents Previous AFSLUTTENDE ORD Folk, der deltog i M. L. Andreasens begravelse den 23. februar 1962, hørte ikke kun det, de kunne forvente, men også nogle ting, de aldrig kunne have forventet. "Håbets lampe var en vejledende indflydelse i vores brors liv," sagde ældste R. R. Bietz i begravelsesprædikenen. "Jeg vil gerne henvise til et bestemt afsnit i hans bog Bøn, på side 17. Den har titlen 'At komme hjem': " 'Når vi får et klart syn af den store Faderkærlighed, kan vi aldrig mere blive modløse eller nedslåede. Gud glæder sig over os med sang, og venter ivrigt på den tid, når alle børnene vil være hjemme. Allerede nu glæder Han sig i forventning om det, som skal komme. Han er lykkelig i sin kærlighed og forbereder sig til tidernes store begivenhed, hjemkomsten for alle Guds børn på jorden og i Himlen. Selv for Gud er dette en stor dag. Mens vi venter på, at Kristus skal komme, venter Gud på, at vi skal komme. Og Hans kærlighed og længsel er endda større end vores. Han har ventet længe. " 'Og derfor beder vi, fordi vi har brug for Gud, har brug for Hans kærlighed og fællesskab, har brug for Hans omsorg og vejledning. . . . Vi beder ikke for at få det, vi vil, men for at finde ud af, hvad Han vil. Vi beder ikke for at få Ham til at ændre mening, men for at få vores sind forandret. Vi beder ikke om, at Han skal ændre sine planer for os, men beder Ham om at hjælpe os villigt at tage imod Hans planer. Vi beder ikke først og fremmest for at undgå smerte, men om styrke til at bære den. Vi beder ikke om at blive taget ud af verden, men om at blive bevaret tro, mens vi er i den. Vi beder ikke om at undslippe modgang eller prøvelser, men om tålmodighed til at udholde dem.' "I mine mange samtaler med ældste Andreasen gennem måneder og år anerkendte han altid Herrens godhed. For blot nogle få dage før hans død besøgte nogle af os ham på hospitalet. Hans håb i Kristus var tydeligt i den måde, han talte om døden på. Han vidste, at han kunne dø hvert øjeblik. Selv med tanker om døden i sindet var han en glad mand. Selv hans sans for humor brød igennem i den time." "Få, meget få, har påvirket tænkningen og troen hos Syvendedags Adventister, som broder Andreasens undervisning og forfatterskab har gjort," sagde T. J. Michael, som læste nekrologen op. "Alligevel skrev denne Guds mand, som udrettede så meget i sin levetid, om sig selv få timer før sin død, at hans liv var almindeligt, at han kom fra intet særligt sted, udførte ingen kraft- eller visdomsbedrifter, men var blot et menneske, som levede et stille liv uden prang. . . som ikke efterlod fodspor i tidens sand. Som han sagde, han var ikke en Columbus, en Einstein eller en Edison. Men for de hundredvis, som kendte og elskede ham, var han mere end disse — han var en betroet ven, en vis rådgiver og en åndelig styrke. Han havde et nært bekendtskab med Gud, og efter bedste evne søgte han at dele dette venskab med alle, hvis liv han berørte. . . . "For at afslutte denne nekrolog bringer jeg til jer, der er samlet her i dag, såvel som til de utallige andre i Adventbevægelsens rækker, som sørger over hans bortgang, en afskedshilsen skrevet af ældste Andreasen selv. Dette siger meddelelsen: "Det synes passende, at jeg ved denne lejlighed efterlader et ord til mine venner, der er samlet her. "Gud har været god mod mig alle disse mange år; livet har været godt mod mig; mine venner har været gode mod mig; min familie har været god mod mig. Da jeg tror, at livet her er givet os, for at vi kan vise, hvordan vi vil bruge det, efterlader jeg mit vidnesbyrd om, at jeg elsker livet, at jeg sætter pris på privilegiet at have fået lov at leve disse mange år og omgås mine kære venner. "Livet og kærligheden er vidunderlige, og jeg har fået min fulde del af dem. Jeg har smagt livet og kærligheden, og jeg ser frem til et andet liv, uendeligt, med mine venner og kære, hvor der ikke vil være nogen adskillelse, ingen triste farvel. "Så, kære, vær tro og sande, helt til enden. Jeg skal hvile i håb og ser frem til dagen med glad genforening. Jeg elsker min Gud. Jeg skal snart se Ham. Jeg elsker jer, der er her i dag; jeg elsker musik; jeg elsker blomster; og jeg sætter pris på jeres kærlighed. "Farvel da, til vi mødes igen. "M. L. Andreasen" WORKMAN OF GOD   Guds arbejder, åh, mist ikke modet,   Men lær hvordan Gud er;   Og på den mørkeste slagmark   Skal du vide, hvor du skal slå. Tre gange velsignet er den, som får Det instinkt, der kan sige, At Gud er på slagmarken, når Han Er mest usynlig.   Velsignet er også den, som kan skønne   Hvor sandhed og retfærd bor,   Og tør tage den side, som synes   Forkert for menneskets blændede øje. Lær da at ringeagte menneskers ros, Og lær at tabe med Gud; For Jesus vandt verden gennem skam, Og kalder dig på Hans vej.   For ret er ret, eftersom Gud er Gud,   Og ret må vinde dagen;   At tvivle ville være illoyalitet,   At vakle ville være synd. —Frederick W. Faber, 1849